- Den her samtale. Den elskede jeg.
- Den her clickbait-teaser, der handlede om, at Østerport skal bygges om. Den elskede jeg ikke.
- Den her “Glöet”. Ja, det er en lille fræk leg med ordene Moët og Glögg. Den elskede jeg slet slet ikke.
- En fremragende weekend i Luxembourg, hvor noget tjekkisk shothelvede og noget Pisco Sour ledte os direkte i selvopfundne Rwanda-jokes (som i: Stevie Rwanda, A fish called Rwanda, I rwanda why … ooooog så videre … ingen andre end os selv grinede) og fuldstændig forskruet dødsdruk med brændende glühwein, et pariserhjul og en pianobar. Det elskede jeg.
- Natten. Med serial digestive fireworks i en fremragende 12-øvelses-serie, hvilket vil sige, at den jo faktisk sniger sig ind på en delt tredjeplads på min top 3 over mine tømmermænd?). Det elskede jeg ikke.
- Star Wars-julekalender. Med palminchokolade. Fra min chef. Det elskede jeg.
- Trist, trist Filur. Det elskede jeg ikke.
- FØDSELSDAG. Jaaaa….hurra. Det elskede jeg.
- Med Piratos og gavepapir fra Maren. Det elskede jeg.
- Farvekoordinerede gaver. Nu i grøn og grå. Det elskede jeg fandeme også.
- Bortset fra gave fra min mand. Den var ikke grøn. Eller grå. Den var til gengæld den helt rigtige sort og guld. Nemlig i form af et par Chloe Susanna. Det elskede jeg også. Især når man nu har haft et par eBay-efterligninger, der er brækket midt over, i nogle år nu. Og som skomageren pure nægter at lave.
- En vaskeægte hjemmeskrevet sang fra kolleger. Hurra. I direkte relation til den and, jeg skød forrige weekend. Hur-endnu mere-ra. Det elsker jeg da.
- At Højt fra træets grønne top og I en kælder sort som kul kan synges på hinandens melodier. Vidste I måske det? Det må man også elske.
december 20, 2016
Jeg elsker den her liste. Og jeg elsker lidt “Glöet”!
Og til sidste punkt – ja! Det har jeg lært ved at skrive en helveds masse konfirmationssange. Jeg mener også der er en melodi-kombi mere, men den kan jeg ikke lige komme på.
december 23, 2016
Ej, sig endelig frem, hvis du kommer på det! Og tillykke med den nye civilstatus for hulan da.
december 20, 2016
Ps. Sejt med anden!
december 23, 2016
Tak :-)