Min mor skrev uopfordret et par mails til mig, der hed noget a la “Mail fra landsbykonen” eller “Fra en ældre kone”. Jeg syntes, de var sjove og søde. Derfor spurgte jeg om lov til at gengive dem. Den ene kommer her og minder om, at man godt kan fortsætte i maaange år med at dumme sig.
Emne: Historien om et strygejern
“Der var engang en ældre kone, som syntes, man skulle stryge sit vasketøj – bortset fra undertøj og sengetøj. Derfor ville hun glatte nogle fine sorte bukser – købt i Munthe – og var undervejsmeget opmærksom på temperaturen. Man ak, ikke opmærksom nok – der gik et stort hul i. De blev smidt ud. Konen ringede til Munthe efter et par nye. Men nej, de fører ikke tøj, der har været i handlen i
december. Nogle lærer af skader – men ikke alle !!
Som sagt, tøj skal stryges. Et par dage efter gjaldt det en hvid bomuldsskjorte. Konen havde glemt alt om det grimme eventyr og startede med at stryge, men fluks sad jernet fast og satte et kæmpe stort mærke på skjorten, som ikke kunne fjernes. Kunststoffet fra bukserne sad fast på
strygejernet!
Det lykkedes konen at lave en endnu en fadæse med det jern. Så deraf kan man lære: Hun er 2000 kr tøj fattigere, men er ikke blevet klogere. Vil stadig stryge. Og har været nødt til at bestille et ny
strygejern, da kunststoffet ikke kan fjernes fra strygefladen uden at tage
teflonen med.”
maj 18, 2016
Haha det var da en sød historie :D Ja det må så være grunden til jeg slet ikke stryger noget ;)
maj 18, 2016
Heller ikke mig. Tror også, det er derfor, min mor så tydeligt skriver, at hun jo er sådan en, der stryger alt sit tøj.