Viagra

mere om mundbind

tirsdag, august 25, 2020 0 2
  • Okay okay, jeg slog det hen og sagde, at folk lige måtte tage sig sammen. Hvor slemt kan det være?! Indrømmet, første gang jeg stiftede bekendtskab med det – på flyet fra Aalborg til Kbh – med en varmepude baby i bæresele og i 30 grader, var det forfærdeligt. Jeg fik vist også nævnt noget med at besvime, så damen bag mig tilbød mig en vifte.
  • Shit, man sveder med det på altså. min eneste trøst er, at alle andre også går rundt og er soaking wet i halvdelen af face.
  • Min næse klør/løber/kræver min opmærksomhed inde under sin lille trelagsdyne. Ikke skidesmart.
  • Jeg har det som om, jeg har solbriller på. Nok fordi man føler sig en anelse isoleret fra omverdenen. Og det gør altså, at jeg tror, jeg bare kan sidde og glo på folk. Sådan uhæmmet. Newsflash: Folk kan godt se dine øjne, når du har mundbind på.
  • Det er også sådan lidt spændende. Uh, har du husket mundbind (i øvrigt virkelig klamt navn… lyder som om nogen fribløder oralt… men igen, det er der også folk, der lyder, som om de gør)? Lidt som da man skulle testes for briller eller bøjle som barn. Man ville ikke rigtig have det, men det var på en måde også lidt skuffende, når man så ikke fik det.
  • Virkelig upraktisk med baby, der slet ikke fatter, hvad der foregår. Ingen smiler længere et stort flot tandsæt, man kan kopiere. Hvilket resulterer i, at baby febrilsk forsøger at flå det af – pænt ligeglad ned Brostrøms røreregler!
  • Faktisk også ret svært at aflæse andre mennesker, selvom de forsøger at smile med øjnene. Eller smize, som Tyra ville sige. Pludselig bliver man opmærksom på, hvor meget man bruger sit underskrift til at vise, om det er ok/ikke ok, at du stiller din cykel lige der/sidder på barnevognspladsen/taler alt for højt/pisser i skraldespanden (ok, det sidste tror jeg måske godt, vedkommende vidste ikke var ok – mundbind eller ej).
  • Jeg har åbenbart et lidt deformt mundbindface. Det ryger i hvert fald halvt op over øjnene, og det er et spørgsmål om tid, før jeg tager 20 trin med hovedet først. Men i det mindste skraber jeg så ikke underansigtet.
  • Der er pisseirriterende, når man har face id på telefonen. Pisse.
  • Det er jo bare helt common sense. Og føler mig sgu så ansvarlig med det på. Så let’s go💪🏼

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *