Viagra

møde-samtale-schmøde-schmamtale

lørdag, august 17, 2013 0 0

Med sved formeligt dryppende fra dertilindrettede øjenbryn og usmagelige lyde fra den eminent fastklamrende festivalrotte i min hals dukkede jeg op til, hvad jeg troede var en lille møde.

“Velkommen til. Lidt koldt vand?”

Okay, det var så en samtale. Sådan en rigtig samtale. Med to mand høj. Eller den ene var ikke så høj. Til gengæld var han ejer. Og rigtige spørgsmål som:

“Hvad mener du, er det vigtigste på det her felt lige nu ?”

“Den her reference – kan du uddybe den?”

“Hvordan arbejder du?”

Og jeg sad der med min blok med en lille tændstiksmand på et surfboard og noget i stil med:

  • Interview med hvad-er-det-nu-hun-hedder?
  • Måske noget om udland?
  • Øh netværk?

Nå, men i det mindste havde jeg da taget rent tøj på. Og, muligvis, også børstet mit hår bagpå.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *