noia #1: Journalistens chefredaktør er begyndt at følge mig på Twitter. Why? Jeg har ikke tweetet noget i mange måneder. Fordi jeg pt. er pænt meget caught up på titusind andre medier og er ret sikker på, jeg ikke skal poste et billede eller hashtagge noget i et halvt år, hvis jeg skal undgå tics.
noia #2: Når nogen har så sindssygt meget tillid til ens evner og roser en til skyerne (som i “det bliver bare ikke til noget uden dig” og “vi vidste bare fra starten, du var den rigtige”), når man altid går og er lidt i tvivl om, om man egentlig ikke bare har faket den hele vejen fra dansktimerne i 2. g., da jeg havde slået “Biedermeier” op og brillerede med skabet håndsoprækning og enetale, og til nu.
noia #3: Når nogen læser ens blog.
noia #4: Når nogen, man skriver om på bloggen, læser ens blog.
marts 18, 2014
Synes nu, at du gør det ganske fremragende. Både på ski-bloggen og denne her.
Kender nu også følelsen af at fake den. Synes lidt, at det kommer og går.
Og kender bestemt også til følelsen af noia, siden jeg har fået det meste af Aarhus’ gay community (sådan føles det i hvert fald) på nakken efter min nedsabling af Rufus W. Og der er quiz på G-Bar på torsdag…
marts 19, 2014
Tak, Thrane. Men det er egentlig heller ikke for at hakke mig selv i hovedet. Måske bliver jeg bare gang på gang lidt forundret over, hvad der skal til for at være “god”.
Og det andet er skidesjovt. Eller selvfølgelig ikke for dig. Læste godt din anmeldelse. Ha. They will hunt you down.