…hvor jeg bare gerne vil snakke med min far.

…og fortælle ham, at det er noget lortevejr.

…men godt for kantarellerne.

…og om alle de gode ting, der sker.

…og alle de dårlige.

…og sige til ham, han skal holde op med at råbe af Natasja Crone på tv.

…selvom jeg også synes, hun er irriterende.

…og så alligevel sige, det er ok, så længe han er der.

…og bede ham fortælle den der historie med sportsvognen på trappestenen af kollegiet igen.

…og sige, at jeg kørte forbi kollegiet, og det ser fint ud.

…og køre ned efter en vappeis.

…og spørge, om vi ikke skal tage den tur til Venedig, og vi behøver ikke se noget som helst.

Sådan en dag er det i dag. Og en hel del andre dage. Folk, der siger, at man holder op med at sørge, har ikke ret. Det bliver bare en del af en.