Jeg kan godt lidt ordet fantast.

Ikke fordi det klinger ikke godt. Det er et underligt ord. Ikke den typiske måde at få trykket et navneord ud af et udsagnsord eller et tillægsord på dansk. I sig selv dragende. På en nørdet måde.

Jeg tænker, at det har en negativ klang. Den, der ikke kan se realiteter. Den, der tror på det umulige. Den, der forestiller sig.

Og jeg tænker, det aldrig kan være negativt. Jeg tænker:

Eventyr.
Den Lille Prins.
Svæve.
Tang.
Søhest.
Bolsjeby.
Hoppebolde.