Af en eller anden grund er påskeudstilling også lig med, at folk resolut skal lave noget med kyllinger. Kyllinger i stof, kyllinger i glas, kyllinger i bildæk. Hvem fanden gider egentlig have kyllinger stående året rundt?
Når det så er sagt, synes jeg, det er ret hyggeligt, at mine forældre stadig har påskepynt fremme. Jeg elsker at tjekke, om julepyntet står eller hænger, hvor det plejer. Jeg er ikke helt så nazi omkring påske, men jeg synes, det er tophyggeligt.
Oppe i Reservatet tager haren det ret bogstaveligt og kom på besøg hele tre gange. Altså den ægte af slagsen, som ikke medbringer chokoladeæg. Eller nogen æg overhovedet. Det var i øvrigt til stor frustration for hunden, der var ved at gø havedøren ihjel.
Man bliver aldrig for gammel til påskeæg. Og det bedste er uden tvivl papægget med bland selv-slik. Men det bliver ikke dårligere af at blive flankeret af et chokoladeæg. Et af dem, hvor man brækker stykker af og “kommer til” brække små stykker ned i og lader som om, man glemmer dem, så man senere kan blive positivt overrasket over de små stykker.
Jeg kan godt lide lam. Men er til gengæld også helt okay med, at der også godt må komme andre ting på påskefrokostbordet. For eksempel røget dyrekølle og røræg. Det må faktisk altid komme på bordet.
Genbrugsfund er ikke en ting mere. Ligesom afbudsrejser. Genbrugscentralerne er skrammel, og er det ikke skrammel, er det skidedyrt. Fyren herover poserede stolt på en af slagsen, og det affødte en shitstorm (okay, to kommentarer) i mit Instafeed om, at jeg ikke måtte købe flere udstoppede fugle til hytten. Besked modtaget.
Det er virkelig svært at opdrive cachaça-rom. I hvert fald på en lørdag. Efter klokken fire. Men til gengæld kan man faktisk lave en hæderlig Caipirinha uden. Så who cares.
Leave a Reply