Viagra

ting, jeg i øvrigt lavede i weekenden

onsdag, februar 10, 2016 0 0

IMG_9633

Udgav mig for at være min far for at skrive til en amerikansk senator, der er oldebarn af min tipoldefars tjener på Jomfruøerne.

Blev strengt irettesat af min far, hver gang jeg kom til at sige, at han var min tipoldefars slave.

Konstaterede, at min gode hukommelse og mine fysikrapporter fra 7. klasse kom mig til gode i Hvem vil være millionær, der havde et spørgsmål om, hvilken planet månen Titan tilhørte. Altså bortset fra, at jeg jo ikke var i studiet og kunne vinde penge. Så deeeet’.

Hilste på gammel gymnasiekammerat, som jeg ikke har set i ti år med ‘hej jødesvin’. All love. Promise.

Grinede meget af, at anden gymnasiekammerat havde dikteret til sin kæreste, at hun måtte beslutte sig, om hun nu ville være ‘makeup-artis eller advokat’.

Gled i noget vand og var tre cm fra at lande i skødet på fremmed mand.

Spiste sygt meget brunsviger. Med flødeskum.

Fik hunden til at gå amok ved at bruge sodastream. I det mindste ved man da så, der er liv i det lille pensionistkræ, der pendler mellem min fars seng, madskålen og sin kurv.

Undrede mig over, da jeg læste Billed-Bladet, at ingen er gået grassat over, at Mary og Frederiks hund løber frit ved siden af Christianiacyklen.

Kastede op på Aalborgs spritnye kunstmuseum. Bebrejder Gadens smølfeshots. Ramte dog heldigvis ikke noget af de 317 ton nye marmor.

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *