Viagra

tirsdagstrivia: togvognsnumrene

tirsdag, marts 17, 2015 0 0

11015596_1388560418129208_230329640_n

 

Hvorfor hedder togvognene 21 og 82 og alt muligt andet mystisk?

 

Togsæt fra DSB kan have numre fra 11 til 96. Ifølge DSB handler det om, at der skal være plads til at koble ekstra togsæt ind, når der er pres på. Hvis man havde vogn 1-2 og 3-4, kunne man ikke smide ekstra togsæt indimellem. Når de springer med ti numre hver gang, kan man kyle vognnumre 25-26 ind mellem 11-12 og 21-22, hvis der for eksempel er en stor fodboldkamp eller koncert.

Derudover gør det det lettere at finde førsteklasse, da den altid er den, der hedder noget med 1. Altså vogn 11, 21, 31 osv.

Bliver der koblet de elektriske IR4-togsæt på fra København, som ikke kan køre nord for Fredericia, har de fire numre frem for to, så de kræver også ekstra plads i nummerordenen.

 

Bonus: Det højeste nummer er altid forrest, når togene forlader København Hovedbanegård. Selvom toget skal til Aalborg, vil Aarhus-vognene med højeste numre være forrest, fordi Aarhus-vognene skal kobles af på stationen, og toget skal køre samme vej ud igen. Derfor får Aarhus-vognene højeste numre.

 

kilde: Ud&Se

pic: IG @pia_1303

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *