Viagra

ugens yay og nay

tirsdag, december 2, 2014 0 0

Skærmbillede 2014-12-02 kl. 15.49.04

Yet again, endnu en uge.

YAY

At bruge otte timer på at spise morgenmad, tegne, fortælle, snakke om indretning, snakke om drømme, om udland, om fremtid og tanker og drikke rosé og ryge smøger med et skønt menneske

At finde sin fem år gamle Stillehavsperler frem for gemmerne (altså perler-perler, ikke sådan i overført betydning) og give guldsmeden frit slag

At lytte til Stine Bosses tanker om kvinder og ledelse og forliste ægteskaber og børn, der selv kan tage bussen

At nøjes med at bruge 80 kr. på Magasins udsalg og i stedet gå på Palæbar og bruge resten af pengene på håndbajere

At gå i ungdomsmode på Bar Moritz og grine alt for højt af fuldehistorier om hår, der falder af, cykelstyrt og mascara som læbestift

At stikke helt af sammen med Suspekt på Vega

At bruge første søndag i advent på Fortunen med fiskefilet og jægergryde

At finde en dino i sin gård

 

NAY

At Suspekt først går på to timer efter programsatstart, hvor man er kampstiv

At stå ved siden af fire ultraafblegede piger i spaghettistropper og Sydhavnslook til koncert i 2014

At man for at returnere et stykke tøj skal bestille tid hos DHL og være hjemme (og vågen) i to timer

At Stine Bosses vigtigste råd er at få børn, før man bliver 30 (nå, men hej hej, jeg går bare nu)

At man ikke når at tage til eneste af de syvhundrede julemarkeder, man har noteret sig, fordi man har tømmermænd/er doven/er dårlig til at planlægge

At læsse fire store sække pant i pantautomaten

At forsøge at finde noget gran og et fad og et par lys til at udgøre et forsøg på en adventskrans klokken 19 søndag aften (flot forberedt, flot)

At købe tre store IKEA-kommoder og kun have tid til at samle dem om aftenen, hvor man ikke kan tillade sig hverken at bore eller slå søm i, og derfor nu have IKEA-elementer over hele hytten

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *