At jeg havde set Brøndbys mål efter tre
minutter.

At jeg ikke fik så splintermange tømmermænd.

At jeg samtidig kunne drikke flere øl.

Og ramme flere pinde i vikingespil.

Og færre øl.

Så jeg ikke skulle drikke så mange lunkne Odense Classic.

At man ikke skulle til samtaler, men bare kunne få jobbet på ansøgningen. Ikke så meget suspense og præstation.

At nogen folk ikke var så kloge. Eller mere at de ikke påstod, de var det.

At jeg lige fik fejet for egen dør.

At jeg ikke havde så meget pligtfølelse over for samtlige sociale situationer.

Så jeg også nogle gange kunne gå i seng.

At nogen hentede noget mad.

Nu.