Jeg har været to dage på Mallorca i embedsmedfør. Det gav anledningen til følgende observationer og konklusioner.

København er meget meget tom kl. 5. Det er security i lufthavnen til gengæld ikke.

Japanske direktører, der holder oplæg om HOTORgraphy og i-HOnes, er ganske underholdende. Især dem, der bare simultansnakker – eller hvad det hedder, når man har en øresnegl på engelsk og siger de samme lyde, men ikke forstår en hat.

Man skal hverken have jeg-ligner-en-turist-kompleks eller jeg-vil-ikke-med-på-billeder-kompleks, når 150 mennesker bliver udstyret med spritnye kameraer og sendt afsted i flokke anført af guider med hævede nummererede skilte.

Når svenskerne betaler ens øl, kan det godt være, man lige glemmer at få testet det ene objektiv.

Donuts kan åbenbart også gå som tapas. Nå ja, men when in Palma.

Gøglere er sgu lidt uhyggelige med deres 2 meter, enorme sæbebobler og store bakkenbarter.

Der kravler uendeligt mange nørdede personager med fremadredt og ligeklippet pandehår og runde stålindfattede briller ud fra deres små huler til den slags arrangementer. De er ikke de letteste at socialisere med.

Der er stor forskel på dresscoden “business casual” fra land til land. Og person til person. Hence the above.

Japanske direktører holder sig ikke tilbage for at nakke ens rødvin, binde slips om hovedet og bede om billeder med én.

Japanske not-so-much-to-be-direktører holder sig ikke tilbage for at kaste op på sine egne sko.

Restauranten Llama har åbenbart nakket deres gulv fra Starbucks i Palma.

Jeg kunne godt bruge en pool. Sådan herhjemme altså.