Viagra

yay og nay #23

onsdag, januar 28, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-01-27 kl. 17.42.45

yay

Str 26. Er vild med det. Så længe det holder.

Folk, man kender, der vinder priser. Er vild med det. Så længe det varer.

Trivial Pursuit lørdag aften. Tror aldrig, jeg bliver træt af paratvidenspil. Aldrig. Så længe jeg vinder.

At se sit navn i Politiken. Helt ok. Heeelt ok.

Boligduttelut i Bella. Det er som chokoladeland. Bare med møbler.

At få lov at vælge mellem grøn og cognacfarvet brillant. Bare sådan på en mandag (things you thought I’d never say).

Der åbner en Copenhagen Boyy i Chr IX’s gade (tror jeg nok, det var).

SMS fra Aarhus om, at man nu kan få kondenseret mælk. Som ER kogt. Farvel str. 26.

Besøg af mor. Udstoppede dyr, vin, robotter, verdens mindste kaffebar og rarhed.

En meget begejstret, og lidt overrislet, muts helt høj af sovsekursus. Doublelove.

 

nay

Kunstudstillinger med aparte værker og aparte folk, hvor man ikke kan få vin, fordi der er 4.000(!) mennesker i et virvar af elpiskere, hundevideoer og ustoppede spejlvendte mennesker.

Trivial Pursuit, hvor der er fejl i svarene (skal fandeme ikke belære mig om Brad Pitts børn – I know that shit!), OG hvor man taber. Og nej, det er ikke bare, fordi jeg er dårlig taber. NEJ! Blev der sagt.

Det der søde og åh så kære museovertræk til cykelsadlen…som så er strikket og ALDRIG nogensinde bliver tørt igen efter første gang regn. Nu ligger der bare konstant en druknet gang garn i kurven.

Alle mennesker, jeg skulle snakke med i Bella, var enten væk eller havde vigtigere mennesker i deres liv end mig. Som om Paustian kan skabe flere mirakler end jeg. Klart.

Min SuperBrugsen har ikke påforhåndkogt kondenseret mælk. I virkeligheden nok ret meget yay.

Tog mig sammen og tog til fodbold. Kørte 8 km ud i Outlaw-Tingbjerg på mørke stier, hvor jeg både var faretruende tæt på løbere, mærkværdige metalgenstande og udpræget paranoia. For at konstatere, at det ikke var der, vi skulle mødes. Skulle i stedet køre et par kilometer tilbage for at høre to minutters slutning på møde og så LØBE resten af kilometerne til Tingbjerg for at træne. Lige dér fortrød jeg alt. ALT.

Usandsynligt mange versaler i den her yay og nay-omgang.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *