Andreas Bo bruger altid Brovst, når han skal improvisere en eller anden form for provinsiel karakter eller lokalitet. En-to-altid. Men det har jeg lagt mærke til. Og hvis vi lige kan komme over, hvor ligegyldigt det er, og at det afslører, at jeg har set “Rundt på gulvet” op til flere gange, så lad os lige dvæle lidt ved det. For det appellerer jo til min Reservatet-er-udgangspunktet-for-alt-intuition. Og til min entusiasme omkring ting, jeg genkender. Lidt ligesom at man skal bonde med jyder i et selskab, selvom den ene bor i Haderslev, den anden i Frederikshavn. Og lidt ligesom “ej, jeg kender også en, der arbejder i Maersk (der er nemlig ret stor sandsynlighed for overlap dér)/engang har været på Lanzarote/har noget, som de troede var gigt, men så ikke var det (så det er næsten det som dit…som du åbenbart sidder og fortælle mig om)/er du også nogens kæreste – så har vi da noget til fælles (vel egentlig mest noget, hankøn praktiserer til parhelvede)/hvor sjovt, du også hedder Louise – og vi er endda kun omkring 24.000”.

Men tilbage til Brovst. Jeg har prøvet at google. Tror ikke, han har noget tilhørsforhold. Men jeg har engang set ham optræde på Fjerritslev Gymnasium i Det Løjerlige ShakespeareKompagni. Det er jo tæt på Brovst. Det var i øvrigt sjovt.

Jeg gad godt spørge ham. Men indtil videre kommer det i Brovsts blå bog: speedway/Hans Nielsen, drømmekage (som er tyvstjålet fra Moseby – Reservatets Albertslund), Godik-toiletter og nu også Andreas Bos yndlingsreference.

I øvrigt skrev Anders Lund Madsen også engang i en klumme, at han fandt universets centrum i en lille kantarel ved Vor Frue Kilde i Fosdalen. Som jo teknisk set også er i Brovst. Eller i hvert fald i det, der engang var Brovst Kommune.

Ergo er du en sten.