Jeg elsker uventede ting. Altså af den gode slags. Og jeg elsker post. Sådan rigtig ol’ fashioned snailmail af den slags, man ikke vidste kom.

Det er bare så sjældent, man får det. Men min mor er jedi-master på det punkt. Det sker nemlig ikke sjældent, at der ligger en kuvert i postkassen med en håndskrift, ingen andre kan mestre.

Sidst var det en bog. Bare fordi. Det var ‘det nemme og det ensomme’. Af hende her.

Den synes mor, jeg skulle have. Det har nok noget at gøre med vores fælles (egentlig ikke særlig) gemte ønske, der ligger inde bag små pakker med tid, præstationsangst og manglende opfindsomhed, om, at jeg på et tidspunkt skriver noget. Prosa. Agtigt.

Men udover det var det også bare en sød gestus og betænksomhed og overraskelse, der kan få en til at smile resten af dagen. Og jeg har tænkt mig at læse den, når jeg skal til Pisa. Som var en anden supreme gestus på muttifronten.

Sidst – nu er vi tilbage til postkassen – var det et udklip. Det er faktisk det, det oftest er. Et udklip, der på en eller anden måde har mindet mutti om mig, eller som kan inspirere mig. Politikens debatørskole (glemte fandeme at søge, og man skal være under 30, så det var nok last chance…there I said it), unge forfattere, unge, der ikke vil have børn, kunst, selvstændige, mode, festivaller og den slags, jeg aldrig selv får læst.

Hurra for ens analoge betænksomme mor, der klipper det ud og sender det med et “kærlig hilsen mor”. Denne gang var det et fint lille interview med Line Knutzon. Og hvorfor så det?

Fordi Line Knutzon var min underviser her i sommer på Testrup Højskole. Og hun er om nogen vanvittig. Og inspirerende, ikke rigtig klog, sindssygt sjov og cool og en god læremester. Vi snakkede om replikker og mennesker og relevans og irritationer, og man havde lyst til at gå ud og gøre noget helt nyt.

Så den anden dag i posten lå der altså en lille reminder om det. Hvis hverdagen skulle have indhentet én. Og nu står der i min kalender, at jeg skal skrive nogle stikord til det stykke drama, Line Knutzon og jeg talte om kunne være sjovt at stykke sammen.