Viagra

ting, jeg troede var billigere

torsdag, oktober 15, 2015 0 0

tumblr_lxr77vfJXX1qct7qso1_500

Reoler
Altså det er jo helt vanvittigt, hvad reoler koster. Det er jo bare kasser. Af træ. Som regel. Og det er sgu ikke, fordi jeg undervurderer håndværk og design. Men altså reoler er jo ikke rocket science. Vi har da lavet kasser til bøger i mange år. Så kan jeg bedre forstå, at stole og lamper er dyre. Reoler, what?

Malerruller og -bakker
Det er sådan noget, jeg regnede med kostede en tyver. Det gør det ikke. Men for 70 kroner kan du få et sæt, der fnugger lyserøde hår i malingen og laver 80’er-agtig struktursvampemaling. For det dobbelte kan du få noget, du kan bruge.

Avocado
Hvorfor egentlig? Nej, jeg har ikke sat mig ind, hvor vi importerer fra, og at det nok er derfor, de er dyre. Men altså mon ikke de er fra Mexico eller noget. Selv i Australien var de billige. Og der er sgu da også langt til Mexico. Ja okay, jeg har ikke ligefrem undersøgt det.

 

jeg savner lidt…#3

onsdag, oktober 14, 2015 0 0

393115

Vienetta karamel

korssting

faktisk hjemmelavede julegaver i det hele taget

flyverdragt

ufo-lampen

frikvarter

da vi ikke havde dårlig samvittighed over at æde otte pøllehorn direkte fra ovnen

schnitzel

topsytail

efterårsferie

triviatirsdag: blåt blod

tirsdag, oktober 13, 2015 0 0

tumblr_mhglf6dE6J1rly3kto1_500

Hvorfor snakker man om, at de kongelige har blåt blod i årerne?

Den generelle teroi handler om, at de aristokratiske familier blev blege, fordi de altid var indenfor. Derfor kunne man tydeligere se deres blodkar og dermed den blå farve gennem den lyse hud.

Mere specifikt mener man, at udtrykket stammer fra Spanien, hvor der engang var en konflikt mellem de kristne kongedømmer og de muslimske erobrere, maurerne (vi er ude i noget Robin Hood her, skulle jeg mene). Blodets renhed blev meget vigtig i de kristne adelsslægter, da en lys hud med synlige blodårer blev et tegn på, at man ikke var beslægtet med (de mørke) maurer.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af…

mandag, oktober 12, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-10-12 kl. 16.09.44

om buddet er med et eller to d’er

at der ikke ligger en metrostation på Vesterport (seriøst, tror, det er fjerde gang, at jeg sætter kurser derhen i den overbevisning, at jeg kan tage en metro derfra)

udtrykket at rykke noget frem (sådan tidsmæssigt) – altså jeg forstår det godt, men i mit hoved er tidligere og frem modsætninger, og frem er længere væk fra mig, ikke omvendt…det er meget svært

hvorfor det hedder en krasser

hvorfor barberskraberhoveder er låst inde i en lille boks i Føtex

hvorfor nogen synes, lommeletter lyder fedt

at se på de her instabolcher uden at se en mand med striber på skulderen

polter i første gang’er

søndag, oktober 11, 2015 0 0

FullSizeRender-3

Det blev første gang, at jeg

…løb rundt om Storkespringvandet med studenterhue

…tog med havnebussen

…slog søm i på Borgerkroen på medbragt stub

…drak mig sønder og sammen i shots i en partybus

…vandt i “er det vand eller vodka?”

…var på Hong Kong ved højlys dag

…blev sagt “tillykke med huen” til 13 år, efter den kom i hus

…sunget “der findes kun én rigtig hue…” og fået svinere af tilfældig mand på gaden

…set nogen, der var så ringe til at bowle og så god til at samle ting op fra gulvet med munden(!)

…havde en bordfodboldmakker med en brækket arm og stadig vandt

…tabte en fair kamp 2003-musikquiz, da nogen lige hev Julie Berthelsen og Bent Fabric op ad hatten

…har drukket medbragte shots i Nyhavn

…er blevet fotograferet så meget af turister

…brugt så lang tid på at snakke om, at nogen sad på nogens hoved, men ingen kunne huske det

…hørt så meget Poul Krebs, Nik & Jay og Ralle…helt uden at skamme mig det mindste

…har været så fuldeklog, grinet så meget, været så rørt, været så glad og haft det så sjovt.

 

Polterabend, du vinder sgu. I dag: bacon og blandselv.

ting, vi kommer til at snakke om: e-cigaretter

torsdag, oktober 8, 2015 0 0

tumblr_ms6coxCDME1sfvxsyo1_500

Så troede vi allesammen, e-cigaretter var sundere.

Så kom der noget frem om, at det var de ikke.

Så røg vi dem alligevel, for det smarte var også, at nu kunne vi faktisk ryge alle vegne. Også der, man ikke måtte ryge ellers.

Så stod vi der og inhalerede ud og ind på noget lys og noget filter med smag.

Så åbnede folk butikker med dem. Altså fysiske butikker.

Så konstaterede vi, at det var underklassen, der røg e-cigaretter.

Så holdt vi op, allerede før vi var startet.

Jeg var til min første demonstration

onsdag, oktober 7, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 22.26.09

og det var…

koldt…som i fandenfuckme koldt

svært at begribe, at der lige skulle holdes tre uhørlige taler, før vi kunne gå

møgirriterende, at nogle besluttede, at folk med cykler – i cykelbyen København – skulle gå bagerst

pænt angstprovokerende at få fakkelgløder i størrelsesorden tennisbold sendt i fjæs og mod syntetisk tøj
(prøvede at joke med, at der da blev plads til flere flygtninge, hvis en del af os brændte ned, men det var åbenbart ikke rigtig sjovt)

lidt anstrengende at blive omsluttet af Lenin-proganda-sælgende typer, emo-børn med sikkerhedsnåle, småradikale foreningsbannere og gamle hippier, der bare mente, at politikerne var nogle nasserøve, når nu demoen faktisk var upolitisk

 

og så var det også…

helt helt helt helt rigtigt at gå der og dinge på cykelklokken, mærke faklerne og traske af sted i hobetal gennem smukke (kolde) København for noget helt igennem godt og vigtigt

og fuldstændig latterligt hjertevarmt.
(eller også var det fakkelgløderne)

triviatirsdag: de syv verdenshave

tirsdag, oktober 6, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 08.30.46

Nårh ja, det er simpelt i dag. Eller i hvert fald simpelt at finde svar på. Men det gik op for mig den anden dag, da jeg sagde noget om de syv verdenshave, at jeg egentlig ikke vidste, hvad det dækkede over. Så det kommer her.

Hvad er de syv verdenshave?

De syv verdenshave er, hvad man tidligere kaldte Det Nordlige Ishav, Det Sydlige Ishav, Det Nordlige Stillehav, Det Sydlige Stillehav, Det Nordlige Atlanterhav, Det Sydlige Atlanterhav og Det Indiske Ocean.

Rent geografisk er der kun tre have: Stillehave, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Men man betragter ofte, på grund af fysiske forhold, visse områder i havene som selvstændige oceaner, som for eksempel Det Arktiske Ocean, der tidligere hed det Det Nordlige Ishav.

Bonus: Betegnelsen er gammel og blev brugt af sømænd, indtil Rudyard Kipling brugte den i 1896 og gjorde den kendt uden for sømændskredse.

tak for

mandag, oktober 5, 2015 0 0

giphy

at der lå en sandwich i køleren i morges.

at det nogle gange er ok at bruge en hel aften med veninde på at google tøj og indretning og en aften med en anden veninde på udelukkede at drikke rosé, ryge (mange) smøger og høre Wham.

at min kollega introducerede mig til Rock of Ages, som jeg startede min lørdag med for derefter at male soveværelsesvæg til tonerne af Journey, Foreigner og White Snake.

at skæbnen kvitterer med en 16-0-sejr, når man okser af sted til Brønshøj en søndag.

at ens mor lige sørger for at holde benene på jorden og alligevel forholde sig ret til at mene, at Oh Lands tøj er lidt for mærkeligt.

at der findes Carbonara, Toblerone og SodaStream.

at jeg i dag fik en gratis latte for at plapre løs i to timer om min tid på de store oceaner.

at en god del af mit fodboldhold er så unge, at de synes, det er megaretro på den gode måde at sætte Shania Twain og Spice Girls på badet.

at der er kodimagnyler.

 

om at finde vintertøj frem

lørdag, oktober 3, 2015 2 0

tumblr_lvlikeisei1qf7m4zo1_500

For at være en smule pladspraktisk pakker jeg alle kæmpestrik og læderbukser ned om sommeren og smider dem i kælderen. Det er også fint. Men kors, hvor jeg hader at bytte rundt på tøjet igen.

  1. Fordi der jo stykvis er meget mere vintertøj, der kommer op, end sommertøj, der skal ned.
  2. Fordi striktrøjer, støvler og kæmpejakker fylder pænt meget mere i praksis, end bikini, flipfloppere og shorts gør.
  3. Fordi det lugter lidt af kælder, om man vil det eller ej. Og det er jo totalt optur at vaske kæmpesweatre. Yes.
  4. Fordi ens tøjskab nu fuldstændig ændrer sig til faktisk udelukkende at være i grå og sorte nuancer. Nej, vent, det er sådan set helt fint.
  5. Fordi jeg indser, at jeg indser, at jeg ikke sådan rigtig har manglet det. Eller savnet det. I hvert fald ikke mere, end at tanken om, hvor meget det fylder, overskygger.
  6. Fordi det betyder, der snart bliver skidekoldt. Men hey, så må jeg glæde mig til december uden indvendinger.

Jaja, i-landsproblemer og alt det der. Men altså. Stadigvæk.

Det fede er selvfølgelig, at min kæreste lige har købt 50 renseribøjler.

Det ufede er, at han selv har brugt 30 til NFL-trøjer. Og jeg har nu brugt 15 af de resterende. Ud over det, der hang der i forvejen, forstås.

Gad vide, om vi flår loftet ned på et tidspunkt under vægten af tøj. Det ville være pænt hvidmandsbyrde-agtigt.