Optur: S E J R
Nedtur: Fibersprængning. Og forstrækning. På een gang. Efter ti minutter.
Jeg går i seng!
triviatirsdag: en fis i en hornlygte
Hvorfor hedder det en fis i en hornlygte?
En hornlygte er en mindre lygte med sider af horn. Inden i brugte man tællelys, som ikke giver ret meget lys fra sig. Tidligere kaldte man tællelys for fis, og deraf udtrykket ‘fis i en hornlygte’ om noget, der ikke rigtig er noget.
Bonus: Tællelys er et lys fremstillet af talg-fedtet fra et får. Det var før stearinens tid.
weekendcitater
“Man kan da ikke holde tale til buffet”
“Hvordan får man kanin i tonicen?”
“DU KAN DA FOR FANDEN IKKE BARE STÅ DER OG GLO, NÅR DU TABER BOLDEN”
“Har de…har de smidt trøjen og holder den ud af vinduet på bilen…eller?”
“Nogle mennesker lever bare nogle mærkelige liv, og så er man bare tilfældigvis også i familie med nogle af dem.”
“Skal vi ikke åbne et Bed ‘n’ Breakfast?”
“Jeg fortryder, jeg foreslog dig at tage ud og sejle – jeg bliver alt for misundelig”
“Nu har du rørt ved dit øre, så er jeg altså nødt til at spritte dig af”
“Hold kæft, segway er fedt – jeg grinede i en time”
“Og så kom alle de sortmossede til Danmark…”
verden er styret af a-mennesker
#1 Jeg har flextid og må møde mellem 7 og 9.30, hvilket man åbenbart skal se som en allernådigst gave. Jeg kæmper stadig med at komme før 9.30.
#2 Min underbo har lige banket på og spurgt, hvordan det gik med byggeprojektet. Meget sød er hun, virkelig. Men hvorfor er det egentlig, at man ikke må banke søm i kl. 21, men gerne må bore i morges kl. 9? Hvad fanden er nu det for en fact, at børn, der skal sove, er et mere hårdtslående argument, end at jeg skal, fordi jeg har testet tonics (og gin, forstås) en masse i nat?
løse lørdagstanker
Er jeg den eneste, der tit får en Klovn-oplevelse i Monopolet? Altså jeg elsker det, men indimellem er det bare skide tåkrummende. Men ofte har jeg også lyst til at råbe af dem.
Der er stadig en hel banal tilfredsstillelse ved Hvem-var-det-der-vandt-i-dag-hymnen.
Er vild med, at Jokke har dyrket dobbeltradet siden dengang i 80’erne, hvor det var stort, og lige frem til i dag, hvor det er ved at blive det igen.
Jysk morgenmad med håndværker og guldbarpålægschokolade holder hele vejen.
Man ved virkelig, man bor på Vesterbro, når der er 25 meter kø til tatovøren lørdag morgen.
en bybos bekendelser
Jeg lufter mine fodboldstøvler hængende i hængslet ud af vinduet
Jeg spiser take away 3-4 gange om ugen (it’s a phase, okay?!)
Jeg kan se, når Katja Kean danser (og hun kan åbenbart også se mig, for hun stopper hurtigt)
Jeg kan lugte, hvad mine naboer skal have til aften (og bliver tit misundelig)
Jeg maler og bejdser ting på stuegulvet, så der stinker i hele lejligheden
Jeg kan have uendeligt meget i armene, når jeg skal op eller ned af trapperne, så jeg kun skal gå én gang
Jeg kan høre, når naboens søn øver sig til X-factor-agtigt noget (det bliver ikke en rar oplevelse)
Jeg kan også høre hans forældre…..de øver sig vist på noget andet
Jeg får sms’er fra underboen, når hun kan høre lidt for meget Johnny Madsen.
Jeg får beskeder i opgangen om ikke at lukke romaer ind
Jeg finder sprøjter i kælderen
Jeg planter om i vasken og stopper den med jord (jeg har kun plantet om én gang, og det bliver nok den sidste)
poetisk plante
Skrev den her mail til min mor i dag:
“Jeg købte en dag en plante i IKEA,
plantede den om og tænkte ‘dem må jeg ha’ fler af”,
men den tanke var nok rigeligt kæk
efter tre dage uden vand var planten borte og væk.”
piger, damer, skøger
(ja, det er sikkert forkert bøjet, men jeg gider ikke slå det op, og you get the picture…og mine latintimer ligger langt tilbage, og nogen fik i øvrigt lov at låne mine noter og fik så en karakter højere end mig, og ja, jeg var lidt bitter, og ja, jeg taler til dig JK…)
Nu var der på et tidspunkt nogen, der talte om, at vi manglede et navn til det kvindelige kønsorgan. De gav nogle mulighed, stemte og endte med “gina”. Okay så. Godt.
Det er måske også rigtigt nok, men jeg tænker måske lidt, at vi bare i det hele taget mangler et navn til os med to x-kromosomer. Altså:
Piger: Børn…eller potentielt kvinder i 40-50’erne på kollegatur eller til Tupperwareparty, som tænker, det er helt ok at sige, de er ude med “pigerne” af en eller anden uransagelig årsag, der får det at lyde til, de sidder og fletter hinandens hår (gør de det?)
Tøser: Tweens. Eller den endnu værre version af ovenstående. “Jeg var ude med tøserne”. Undskyld, jeg skal lige kaste op. Nej, vent, der er noget værre…tøzzer…! *barf*
Kvinder: Lyder bare meget…feministisk (som jo åbenbart er en slags skældsord disse dage). Eller i hvert fald meget kønsligt. Sådan modsat mand-agtigt.
Damer: Lyder gammelt. Eller småsexistisk/forsøger-at-være-sjov-agtig på den der “det må jeg ikke for damen”-måde. Eller hvis man selv var ude med “damerne”. Aaarh. Ikke helt, vel.
Koner: Har potentiale. Men er jo bare ikke helt…rigtigt, vel.
Skøger: Prøver for meget at være sjov. På den der debutant i Monopolet-agtige måde.
Kællinger: Narh.
En god lakmusprøve er at forsøge at få det til at virke med “-netværk”. Jeg er nemlig med i sådan et….ja, hvad – kvindenetværk (ja, vi render rundt med blehatte og brænder bh’er), damenetværk (vi har store hatte på og fundraiser), pigenetværk (vi er til teselskab med vores bamser), tøsenetværk (skyd mig)….?
triviatirsdag: hvorfor ikke bare panodil zapp?
En veninde kom med denne overvejelse den anden dag:
Hvorfor bruger man ikke altid bare Panodil Zapp, når der er det samme i, men de er hurtigere end almindelig Panodil?
Og ja, hvorfor gør man egentlig ikke bare det?
Først læste jeg mig frem til, at man anbefaler Zapp til akutte smerter og almindelig Panodil til kroniske lidelser. Jeg spurgte så en dame, der kalder sig Regulatory Affairs Associate (aha!) hos noget, der hedder GSK. En Panodildame, for short. Hun sagde det samme og uddybede med, at man jo ved kroniske smerter ikke havde lige så akut behov for smertelindring – derfor anbefalede man i de tilfælde almindelige Panodil. Og så var der en tilføjelse: Zapp indeholder natrium, og man skal derfor være forsigtig over for folk med for eksempel hjertesygdom eller på saltfattig kur.
Jeg var stadig lidt puzzled. Ud over det med natrium virker det jo som om, at Zapp altid ville give mere mening at tage. Men svaret lyder lidt som om, man kun bør tage det, hvis det virkelig er akut. Fordi det er mere usundt…eller hvad?
Jeg prøvede at spørge igen.
“Det er altid en afvejning af behov og patientgruppe. Vores anbefaling af, hvornår Panodil Zapp og Panodil 500 mg bør anvendes, er ud fra en overordnet betragtning,” fik jeg så at vide, og “patienter med kroniske smerte vil ofte være ældre og have andre lidelser, som gør, at et øget natrium indtag ikke er ønskværdigt.”
Aha. Blev jeg klogere? Lidt, måske. Der var i hvert fald en grund til, at de almindelige stadig fandtes. Til folk, der ikke bør få natrium. Men den generelle sondring mellem kronisk og akut forstår jeg ikke. Og generelt lyder det jo til, at de almindelige nu burde være et marginaliseret produkt, men det er ikke mit indtryk.
Nogen, der er kloge på det smertelindringsverdenen?
Og husk nu ALTID at vurdere det i samråd med din læge, som jeg også fik pointeret. Yes yes.
hvem fanden er det
…der har besluttet, at de der bjørneskindshuer, livgarden render rundt med, ikke skal sidde under hagen, som ville virke tilnærmelsesvist normalt, men skal sidde lige under underlæben, så man om muligt ser endnu mere retardo ud?
…der kan nå op på tagene og i lofter og på den der bygning ude på Refshaleøen og lave grafitti? Og on that note, hvem er det så, der altid har sprittuscher på sig, når de er på et offentligt toilet?
…er det, der retter på Wikipedia? Vi taler allesammen om, at fejl bliver rettet i løbet af fem sekunder, men jeg kender sgu da ingen, der gør det. Gør jeg?
pic: IG @bjoernlund1