“skridtpisk med en bøjet skistav”

“10% dummere end vådt bølgepap”

“1-2-3-4-5-6-7-8-9-10, du skylder mig en sodavand” (når man sagde noget samtidig…)

“han ligner et frispark i ansigtet”

“det man siger er man selv”

“spejl”

Hvordan fanden kan der være så mange i kø til garderoben?

Er det her Dankort-køen?

Er det her IKKE Dankort-køen?

Mon det i virkeligheden er lidt en slags mini-Melodi Grand Prix?

Hvorfor fanden kan I den sang, når jeg ikke har hørt det før i mit liv?

Drejede ham der lige rundt om sig selv på ham-der-Clueless-måden?

Er vi i virkeligheden de yngste til den her koncert?

Forstår du snart, nu hvor det er sket fire gange, at dine øl falder ud gennem den der papholder?

Hvorfor i alverden er der så mange mænd, som er af sted med mænd, men som umiddelbart ikker til mænd?

Og hvorfor kan I alle sangene?

Er det ikke ‘I will survive’ b-stykket (eller hvad sådan noget hedder), de bruger i ‘Love to hate you’?

Hvorfor fanden jubler folk ikke helt amok over Always, som jo er suverænt det bedste nummer?

Hvor er ham den anden gut egentlig?

Går Hugh Grant og Scott Porter i virkeligheden på scenen lige om lidt?

Hvordan ville det mon lyde, hvis man cuttede lyden præcis på ‘…toooo meeee’ i ‘A little respect’?

Er der egentlig skjorte/vindjakke/vest/grå hættetrøje/en smartbrille/en occasional boa-dresscode for mændene?

Har jeg ikke set hende der til 90’er-fest i Rødovre?

Hvad fanden synger han egentlig i ‘Sometimes’?

Laver de rent faktisk sådan en ‘Daytime, nighttime, any hour whether rain or shine, games and lectures, talks and music, happily combined-Dirty Dancing’-dans på scenen?

Er det her den største fest i nyere tid?

 

 

pic: IG @selinealexis

1. Står der en dåse med kogt kondenseret mælk aka. karamel i dit køleskab med en ske i?

2. Spiser du virkelig din chokoladejulekalender inden morgenmad?

3. Hvornår har du sidst spist Havarti-ost?

4. Apropos dit småsure opstød den anden dag, hvornår er du stå stået op de sidste par dage?

5. Hvordan går det med at komme ud af din varme lejlighed og ned på dit kolde kælderkontor?

6. Hvorfor er fitnesspersonalet holdt op med at hilse på dig med genkendelsens glæde?

7. Er P7’s syv timers One Hit Wonders det eneste podcast på din telefon?

8. Hvorfor lugter din adventskrans af rødvin?

9. Da du lige listede dine aktuelle arbejdsopgaver op i en mail til din mor, hvor mange af dem var så betalt?

10. Hvordan føles 31?

YAY

Fødselsdag

Fødselsdag

Fødselsdag

Gaver, fantastiske gaver

Gode mennesker

En edderfugl i gave, nu navngivet Eddie af min far

Quiz

Lakridsmarengs med hindbærskum

Guldkarameller med lakrids, mint og original

Aperol

Isted-Grillen

Rundt om bordet-ønskekoncert

Starte 31 med smørrebrød på Hansens Familiehave(!)

 

NAY

Marengs med flødeskum, når man ingen elpisker har

Rødvin i adventskrans

Næste dags et-år-ældre-bevidsthed-kombineret-med-kæmpetræthed

 

I dag er gået med at handle ost og Toblerone og line vin op og samle støvklaser og lave marengs (fandt så ud, jeg ingen elpisker havde…røv, især når der også skal flødeskum til i morgen) og stable Fernet Branca op på toilettet.
I morgen har jeg fødselsdag, og døren er åben for afdankede hipstere, gravide, unge mennesker og halvtilfældige bekendskaber. Vi bliver ikke så frygtelig mange (venner falder åbenbart fra, jo ældre man bliver) – det er jo en eftertragtet dato, men hyggeligt bliver det. Jeg har netop lavet quiz med temmelig gode kategorier, som jeg ikke tør afsløre her.

Men det betyder jo altså også, at år er gået siden sidste. Quelle surprise. Det har ikke været et life changing år som sådan. Eller de er jo det altid i sagens natur. Men det har ikke været specielt skelsættende. Forholdsvist almindeligt, men godt.

 

Året er blandt andet gået med:

Indvie den haglbøsse, jeg fik i 30 års fødselsdagsgave sidste år. Jeg har dog ikke skudt noget. Endnu.

 

De første tre måneder af året gik med at stå på ski og være Skireporter i Alpeland.

 

Fejre min mor, som fyldte 70.

 

Nuppe en tur til Nordsjælland og spille skomager og drikke øl og gå ture i skoven.

Være til 90’erfest i Rødovre. Med nogen, som havde tømmermænd.

 

Melodi Grand Prix-fest. No words needed.

 

Se på fisk.

 

Høre Aerosmith og være på Northside.

 

Holde forsinket fødselsdag med lyserøde balloner og skumfiduser og rosé i rigelige mængder.

 

Dandere den hjemme i Reservatet. Og købe krabbekløer til spotpris på stranden.

Dandere den i hjemme i København.

 

Skanderborg og Ros.

Lave en burgerbog.

En tur til Prag.

 

Været med til sjove artsy ting.

 

Flytte i kontor.

 

Spille fodbold. Og være tæt på oprykning. Og smide det hele væk. Som altid.

 

Amsterdam og gipsben.

 

London med is en masse.

 

Det aldrig sluttende indretningsprojekt

 

Nogle ting bliver man spurgt meget om, når man er freelancer eller selvstændig (i øvrigt noget, jeg veksler lidt mellem at kalde det, da ordet ‘selvstændig’ til én målgruppe lyder mindre af arbejdsløshed end ‘freelancer’ gør, mens det hos andre – banker, forsikringsselskaber og den slags – lyder af at skulle hoste op med flere penge).

Spørgsmål, som er i allerbedste mening. Det ved jeg. Og som jeg jo sådan set også sætter pris på. Fordi det handler om en vis interesse. Tror jeg nok. Men alligevel også spørgsmål, som man bare ikke rigtig spørger almindelige 8-16 eller 7-21-mennesker om.

For eksempel får jeg nærmest slavisk og pligtskyldigt følgende spørgsmål af kendte som ukendte:

1. “Hvad så – har du noget at lave?” (meget oplagt spørgsmål, når man arbejder freelance, men også ret trættende at svare på, og helt ærligt – jeg ville jo aldrig spørge et menneske i et almindeligt job, om de har noget at lave?)

2. “Kan det løbe rundt?” (igen, meget oplagt og i bedste mening, men ret beset er det sgu da også et temmelig privat spørgsmål, som jeg ikke stiller til folk, hvor jeg tænker “gud, du kan da ikke have en særlig høj løn, så dum du er, men med alle de kager fra Lagkagehuset, du får skrabet indenbords, og alle de Kählervaser, der ryger i karmen ved siden af medicinflasken med potpourri, så må det være tight i budgettet, hva’?!”)

3. “Nå, er du stået op?” (når nogen ringer kl. op ad formiddagen) (okay: ja, I ved, jeg er b-menneske, og ja, jeg har frihed til at arbejde, når det passer mig, og ja, du er måske i virkeligheden lidt misundelig, men hvor er det egentlig dødprovokerende, at du spørger om det, og jeg mister faktisk alt lyst til at snakke med dig. Det er nemlig mere plat og ligegyldigt end interesseret. Tror, jeg vil begynde at ringe og spørge kl. 16.30: “Nå, er du så gået hjem?”)

4. “Hvad laver du så lige nu?/Har du gang i noget nyt og spændende?” (tag ikke fejl, jeg synes, det er virkelig fedt, at folk gider interesserer sig for, hvad jeg rent faktisk laver – sådan mere end overfladisk. Virkelig. Men det er faktisk overraskende ofte, at jeg bliver afkrævet en gennemgang af alt det, jeg sidder med (jeg ved godt, at folk ville være tilfreds med et “jamen, lidt af hvert” og så et par eksempler, men det duer jeg så heller ikke til) eller en fremlæggele af fremtidige idéer og drømme. Det er vildt cool egentlig, men også lidt spøjst set udefra eller oppefra, eller hvor man nu ser ting objektivt, for der var fandeme ingen for to år siden, der gad høre om digital årsberetning, kvartalsmagasin og den leder, jeg skrev for direktøren i mit gamle arbejde)

5. “Ja, du kan jo bare sove længe i morgen. Det må være dejligt.” (Ja, det kan jeg da, og ja, det er det da…hvis altså jeg ikke, som du, har tre deadlines kl 12.00…)

6. “Hvad vil du så gerne skrive om/arbejde med/være, når du bliver stor?” (okay, det sidste siger folk ikke) (jamen…det her, faktisk, so far? Er det okay? Altså….det er jo et arbejde, you know?)