Som kontrast til indlægget i går var der i weekenden et glimt af noget semirart i livet.

Nemlig når København viser sig fra sin bedste side. Som storby med ambitioner og fremsynethed og first mover-ness. Og som lilleby med fællesskab, small scale-hygge og græs mellem tæerne.

Nørrebroparken bød på pop-up restaurants (Restaurant Day), og Nomma havde dekoreret med mælkekasser beklædt med rød-hvid-ternede duge, og Cake A Lot serverede hjemmelavede romkugler i små rød-hvide slikposer, mens Kontrafon sørgede for fransk jazz og house fra den ombyggede Christianiacykel, børn i farveneutralt tøj løb i cirkler og en kvinde stod på hænder i flere timer.

Det er hipsterKøbenhavn at its best med tatoveringer uden betydning, hvid hud, djævlespil og store hatte. Men det er også bare NormCore i real life, før vi begyndte at kalde det noget så åndssvagt, hvor vi bare synes, det er rart at være ens og side om side i storbyen og blende ind og være ligegyldige og lytte og snakke og spise ting, som de var engang.

For os var det hjemmelavede sandwich, røde bær, cigaretter og rosé i litervis. Og da vi løftede tæppet efter mange timer, havde vi ligget oven i en hundelort. Det er fantastisk, som universet lige sørger for lidt perspektiv af og til.

(kilde: lamebook.com & jobindex.dk)

Hvis man husker (og lagde mærke til) den her lille teaser, så kunne man måske godt ønske sig at vide mere. For hvorfor skulle man nu sige et job op, som jeg slet ikke havde nået at præsentere endnu?

Jamen, faktisk er det sådan, at – og nej, det havde man nok ikke troet – at me blogging skulle vise sig ikke at være så dumt. Så nu synes faktisk nogen, jeg skal have nogen penge for det. Og leve af det. Og vil sende mig ud i rummet med et kamera og en computer. Jo, såmænd. Helt uden skyhøje læsertal, selfies, hvad-har-jeg-spist, give-aways og se-jeg-kender-en-kendt. Faktisk bare sådan fordiU

Universet synes åbenbart, at det vil sige undskyld for de tre-et-halvt-år i Centraladministrationen, og det kan det jo have lidt ret i. Så det har lige smidt en ekstra polet i Projekt UdoverKanten (et underprojekt til SelvstændigSagaen).

Okay, lidt løgn. Det er ikke bare det her lille blogprojekt, der har gjort det. Det er vel også ret beset mine journalistiske evner (jo!). Og ikke mindst min komplette forestilling om det sjove og nytænkende menneske (mig…karakteren mig, altså). Nårh ja, og min uovertrufne evne til at stå på hovedbanen i gult skitøj og rulleskøjte str. 43 og vente på en klapstol på en rulletrappe.

Nåmen, holdnukæfthvadskalduså?

Jeg skal sgu til Alperne. Og være skireporter. Yessir. Jeg får min egen blogzi og Face-side og kommer så bare til at spytte mere eller mindre intelligente og mere eller mindre sjove brudstykker af alpevejr, Spar-indkøb, fald galore og multifarvet svedundertøj. Se mig. Med hænder over hovedet. Løbende.

Jeg har haft min første sponsor-vælg-noget-skitøj-fra-hylden-oplevelse på ægte modebloggermaner. Og jeg har haft møde om what-to-do og what-not-to-do (fandt dog aldrig rigtig ud af det) og set sjove YouTubeklip og overvejet, om jeg kunne hedde PisteSvinet og snakket om stil og tone og den slags. Men mere har jeg ikke rigtig styr på.

Kun at jeg glæder mig. Og jeg tager af sted liiige om lidt. Og lige så snart, jeg ved, hvad bloggy hedder, skal jeg nok sige det. Men jeg plaprer nu også videre herinde. Sådan helt uden dagsorden as usual.

“Så, kom så Mingus og Le og Abby, kom herop, I kan godt være tre på et sæde.”

“Nå, hvad synes du om filmen…jeg kunne godt lide hovedpersonen.”

“Amalie Olivia skal lige sidde her ved siden af – hun er nemlig ved at blive lidt køresyg.” (note: ØH NEJ….?!)

“Nej, Louis, rejs dig op, du skal ikke hænge der – vi skal snart af.”

“Pas på, dit hoved ikke sidder fast, Marius.”

(…et stop til, jeg skal af…15 teenagere topper den allerede børnehavefyldte bus)

“Årh ja, wow, her er mange mennesker.”

“Flyt dig lige.

“Jeg skal herover og stå. Wow, han kører vildt.”

(…grrrr…)

(mig) “Øh, køresyge pige…eller du der…amalie sofia…eller…kan du flytte dig…uden at brække dig…skal lige ud med den her meget tunge kasse?”


“Ej, jeg står mega dårligt her, ej, virkelig dårlig position, ej, tjek lige, av, av, ej, virkelig dårlig stilling her.”

(mig, gammel og bitter, igen) “Så FLYT dig!”

“Nårh ja, okay, ikk’.”

“Aaaaaaaaarh, der er bare proppet, mand.”

(mig, 80 år) “Jeg skal af. Kunne I ikke gå ud og gå ind igen? Det ville være lidt lettere.”

“Arhmen, det kan vi ligesom ikke, mand. Vel.”

…fra en fredag aften:

“Der sidder et opslag i gården om, at der et problem med en beboer, der tager en havestol og sætter sig ned i kælderen og….hygger sig.”

“Hvad er det mon for en havestol?”

“Tror I, det er sådan en hvid klassiker?”

“Kan den mon lænes tilbage?”

“Man kan også støtte Indre Mission, hvis man hellere vil det.”

“Hvornår mon regionerne bliver nedlagt?”

“Det er en principsag. Nu bliver køleskabet sort.”

“Så sidder hun der i lejligheden overfor. I skrædderstilling. På sit spisebord. Og…barberer sig.”

“Og bagefter fejer hun lige hårene ned med hånden?”

“Er cet mon tørbarbering?”

“Med sådan en bic?”

“Eller…pincet?”

“Hvad blev der af Basix?”

“Kan vi lige høre den der ‘I Australien’?”

“Men hvis I ikke havde købt gipsplader, hvad skulle din far så sove på?”

Dagens horoskoper. Altså for mig.

I dag gør du stort set kun, hvad der passer dig. Frihed og frisk luft. 
(okay, jeg har ligget alt for længe på min sofa, men det er jo ikke en undtagelse, vel. alligevel lidt farligt at påstå, at hvad…600 mio. mennesker kun gør, hvad der passer dem den dag. altså verden ville jo gå i stå)

Du har brug for at være dig selv, helt uden indblanding ude fra.
(nå. normalt elsker jeg, at alle blander sig. mærkeligt)

Har du ett arbete som gör att du reser mycket så kan det under dagen betyda att du får det än bättre.
(øh?)

Når der er noget, der virkelig interesserer dig, så vil du kaste dig fuldt og helt ind i tingene. Du skal nok finde på noget, der er spændende og sjovt.

fra “Tæt på sind og sjæl” i Søndag (jeg tænker, det er det, der hed “John ser alt” før, som jo var helt fantastisk) eller hvordan-man-tjener-penge-og-erklærer-sig-clairvoyant-ved-at-sige-åbenlyse-ting (it’s Wednesday):

? Jeg har levet alene i 28 år, men jeg savner en at dele livet med? Kh Eremitten

! Kære Eremit Du har det svært med parforhold, fordi du i hele dit liv har villet være stærk og klare alting selv. Det betyder, at det er svært at få lov at give dig kærlighed.

? Jeg vidste godt, jeg måske ikke var biologisk far til min datter, og det har vi nu fået bekræftet. Vi har forsøgt at finde hendes biologiske far, men uden held. Vil min datter finde ham?
/De to, der søger

! Kære I to, der søger.
Ja, men ikke lige nu.

? Jeg har været arbejdsløs et år og er ved at give op. Hvad skal jeg gøre? /Den jobsøgende

! Kære jobsøgende.
Når du ikke har fået job, handler det om, at du holder fast i det, du altid har lavet. Find ud af, hvad du egentlig ønsker. Skriv det ned punkt for punkt, og opsøg de arbejdspladser, du tror, der kan give dig dette.

Og til sidst:

De hurtige råd om at slippe sin dovenskab

– Tag dig selv i ikke at gøre noget, fordi du smider dovenskabskortet.

– Gør det i stedet for.

– Gør det i en uge og overvej, om du vil blive ved med at øve dig.