en dag havde du været hos din mormor i København. I virkeligheden var det vist slet ikke København, men en forstad af en art. Det var jo ikke vigtigt dengang. Du kom tilbage med tøj. Meget. Orange. Grønt. Satin. Med et bid foran på blusen. Eller bidsel, som nogle ville sige. Udskæringer og kraver. Og trompetfacon. Vi kunne alle sammen godt se, det ikke var noget at råbe hurra for. Men det var jo ligegyldigt, for det var nyt. Ude af strømmen. Modigt. Ren påfugl.
Og på den måde kunne du overleve lidt længere. Her.