det er her. Vi får også en mellemmad. Det er et godt ord. Melma. Sådan siger vi det. Jeg gør ikke. For jeg er ikke en af jer. Jeg har ikke været så længe i jorden som jer. Men vi får os en. Melma. Vi sidder ved køkkenbordet. Der er voksdug på. Og en køkkenrulle i en træholder. Der er også kaffe og øl til de voksne. Bornholmeruret sørger for, at vi stadig er i live. Slagene er lige så forudsigelige som resten af kommunen. Men de fylder mere end snakken. Den skal kun være der i stedet for almindelig tomhed. Men helst ikke med noget af betydning. Har du hørt. Ja, sådan kan det jo gå. Det er også noget skideværk. Jo. Det forblæste vandkantsdanmarks hjertelyd.