1) At de damer, der arbejder i Danske Bank på Vesterbrogade, ligner nogen, der virkelig på ingen måder i verden ikke bryder sig om eller har overskud til indvandrere, sociale tabere, gamle mennesker eller andre i den dur, som jo så faktisk happen to be præcis dem, der frekventerer den bank dag ud og dag ind. Der må være uendelig meget sukken, rysten på hovedet og “gud-hvor-er-jeg-dog-overbærende”-fornemmelse på den matrikel.

2) Hvorfor ens cykel altid bliver mærkelig, når det har regnet? Altså selvom den ikke er væltet eller noget, begynder den altid at sige mystiske lyde. Og det er uanset, om vi taler ny eller gamle cykel.

3) Folk, der har profilbilleder, som er en selfie. Altså for det første kan man jo sagtens se, det er en selfie på vinklen, uanset hvor meget man prøver at skjule det. Nuvel, det er jo ikke, fordi det er forbud at have selfieprofilbilleder. Men helt ærligt – som oftest er det virkelig dårlig billeder fra underligt frøperspektiv med tenderende dobbelthage og et virkelig bizarro fokus i øjnene. Altså, kan I ikke se det?

4) Når folk skriver “skal ses” om en lejlighed eller et stykke tøj. Altså her taler vi om noget, jeg rent faktisk vitterligt ikke forstår. Betyder det, at man SKAL komme og se den eller det for at få lov at købe det? Eller er det mere sådan en “det her er så smukt, at du virkelig burde give dig selv muligheden for at se det”? Under alle omstændigheder lidt underligt, når det jo tit er i netshoppingsammenhænge, det dukker op.

5) Folk med headset på, der taler ind i bunden af telefonen. Jamen. Jamen. Altså. Hvad? Hvorfor? Fortæl mig det. Ja, der sidder mikrofonen, det er jeg med på. Men så giver headsettet jo ikke mening. Hvorfor så ikke bare tale i den, som man altid har gjort?