#1: Manden med gråt og meget tyndt hår med en (slukket) cerut i mundvigen, der vendte og drejede alle sine flasker for at lægge de med stregkoden opad i flaskeautomaten. Jeg smilede stort til ham – følte helt sikkert, at vi to var på bølgelængde og ikke almindelige som resten af pøblen. Vi havde forstået livet. Han ikke så meget som trak på den cerutbefængte mundvig.

#2: Manden i gamle skævtrådte mørkeblå Rubber Duck-støvler og termotøj med en Hawaiiskjorte udenover, fingerløse handsker og en dåsebajer på disken, der under højlydte suk og ret klare dessiner om, hvor man skulle stille sig, og at man lige skulle vente på, at han noterede salget af duehøgen, åbnede for montren og solgte en et dyr, han ikke vidste, hvad var.

#3: Vores gamle bibliotekar, der havde en af de der kuglepen med stempel på og kaldte en Josefine, Solejma og andre helt besynderlige(!) navne. Hr. Jørgensen, hed han det?

#4: Paskontrollen i lufthavnen i Nairobi, der også havde kuglepennen med stempel, tegnede en smiley i mit pas og smilede et enormt tandløst smil. Passet er blevet stjålet.

#5: Min gamle tandlæge, der havde et norsk navn og et af de der mørke, men ikke dækkende og derfor ikke betryggende skæg, og hvis fingre altid forekom lidt for blege og brillerne lidt for tykke. Min søster bed ham i fingeren.

#6: Damen fra Lhasa, der var lige på grænsen mellem forargelse og fascination, da vi prøvede munkekåber midt imellem bedemøller og pilgrimme i ikkeænsende bevægelse rundt om templet.