Vi snakker meget om det der med julestemning. Jeg kan huske, jeg – især lige omkring de første år, efter jeg var flyttet hjemmefra – brokkede mig meget over ikke at være kommet i julestemning, når vi nåede den 24. december.
Vi snakker om, at det måske er, fordi vi ikke har tid. Fordi december også bare er en måned, hvor vi skal vaske tøj, betale regninger (faktisk ekstra mange, hvilket er ret tarveligt, synes jeg), løbe i Brugsen og se YouTube-videoer. Vi snakker om, at lysene da er flotte og pynten vel sådan set også, men vi kommer ikke rigtig i julestemning, fordi det er så stressende, og der er så mange ting, vi ikke har nået, og der er så mange mennesker. Ja, og vi fik heller ikke købt kalenderlyset i tide, og adventskransen har jo ikke så meget formål, når man alligevel smutter fra sin lejlighed før fjerde søndag i advent. Det er også gaverne, som man ikke har nået, og man har ikke fået pyntet, og man har ikke haft tid til at gå på julemarked, drikke gløgg, gå ned ad Strøget og se på lysene. Man har ikke fået bagt, og adventsgaverne droppede vi i år. Julekalenderen får man ikke set, og i virkeligheden kan man da bare købe et glas med Johan Bülow-chokolader i stedet for den dyre julekalender. Og man nåede faktisk heller ikke at se Tivolis juleland eller at løbe på skøjter med sin kæreste.
Det er derfor. Det er da alt det, der gør, at den der ro, forventningens glæde, de der ophøjede øjeblikke, hvor der er koldt udenfor og varmt indenfor og helt stille på vejene, hvor man ikke kan vente, og tiden går langsomt, og hvor man ingenting skal, og hvor lyset snart bliver tænkt, ikke indfinder sig.
Eller også er det bare, fordi man ikke er barn mere. Og ikke kan skabe den der fuldstændig uforbeholdne glædesspænding, der bor helt allerinderst inde og overstråler alt det, der er pakket rundt om den inde i den lille krop.
Uanset hvor mange nisser, glas med gløgg og romantiske sneboldkampe, man får presset ind i kalenderen. Spørgsmålet er, om man overhovedet ville kunne finde frem til det, man dengang forbandt med julestemning, selv hvis man havde fri hele december og gjorde samtlige julede ting, som man altså tror er det, der skaber det?
Jeg tror det ikke. Julestemningen er noget andet nu. Og det er også ok. Jeg kan godt lide begge slags.
december 22, 2014
Det kan man ikke. Eller jeg har ikke kunne i hvert fald. Har været på barsel hele december, og jeg har både bagt og pyntet op og været på julemarked, fordi alt skulle være klar til babys ankomst.
Og jeg er overhovedet ikke i julestemning. Bevares, har pænt meget haft en forestående fødsel i hovedet, måske har det noget med det at gøre… Men hvis ikke det var baby, så var det vel noget andet…
Næ, tror den der følelse er forbi. Håber så, den kommer tilbage på en eller anden måde, nu hvor jeg har fået barn. Glæder mig i hvert fald til at opleve julen gennem ham. Og håber, det kan bringe stemningen op i mig også ;)
december 23, 2014
Præcis. Man må bare acceptere, at det er noget andet. En anden følelse end den der sagnomspundne “julestemning”. Som vel egentlig også er et vidt begreb. Men det er vel også ok.