Viagra

ønskeseddelen: lange negle, hvidløgsflutes, halvhjerter og gps’eren

onsdag, december 17, 2014 2 0

DSC03156

Jeg har nærmest fuldstændig ignoreret, at man skal vise sine ønsker, hvis man vil være sådan en, der (aldrig officielt kunne finde på at) kalde(r) sig blogger. Det må stå i de hellige blog-analer. Fnis.

Okay. Jamen, så ønsker jeg mig:

1. At folk holder op med der sindssygt lange negle. Altså det ligner jo kløer. Er der nogen, der har fortalt dem det? Det er sgu da ikke pænt i hvert fald. Heller ikke de semilange. Og man kan sgu da heller ingen ting, hverken betjene sin telefon eller spille Trivial Pursuit på skærmen på Sommersted (med mindre man er Janni/Tanja – har glemt, hvem der er hende på Tagensborg, og hvem der er hende på Sommersted – som har highscore i TP på Sommersted sammen med sine lange negle).

2. At det bliver palæo/eat clean/LCHF/overmegasejt at spise albinohvidt hvidløgsflutes fra fryseren til en femmer.

3. At vi siger, at vi det bare er for sjov, at halvhjertehalskæder er kommet ind i billedet igen. Også selvom de, meget smart, har forsøgt at kalde det noget nyt. For det var jo noget, vi sådan gik og sagde for sjov. Sådan “haha, ja, så skal vi da også lige have halvhjerter og Only-trøjer med logoprint og ternedebukser og hårmascara, ikke”. Men altså. Jeg siger bare. Det her. Klipklappere kunne jeg godt arbejde med. Faktisk. Men halvhjerter er åbenbart en form for grænse for mig. De minder mig om Hjallerup Marked og mælkeordning. Og så er jeg fandeme ligeglad med, om der er lavet et rullestol-kørestol-ordfiks på dem.

4. At folk over 40 (også under, hvis der findes nogle af dem) holder op med at sige “dvd’ere”, “gps’eren” og den slags. Altså det er sgu da en komplet unødvendig måde at kreere bestemt ental eller flertal på, bare fordi det er en forkortelse. Stop nu. Menneskere. Dameren og herreren. Tak.

2 Comments
  • Charlotte / Rebel Against Yourself
    december 17, 2014

    Jeg stod af allerede ved klipklapperene. Hvad skal de halskæder nu tilbage for? :-/

    • Omveje
      december 18, 2014

      Okay, det gjorde jeg måske også lidt. Men måske mindre, fordi jeg rent faktisk har et par oldgamle H2O-klipklappere, som er virkelig rare som hjemmesko (undtagen når der er andre mennesker!!) – men altså ikke som modefænomen, tak.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *