Jeg var gået i gang med et indlæg om, hvordan verden egentlig ikke hænger skidegodt sammen i øjeblikket. Men jeg gik i stå. Så nu ligger det der i kladdebunken og ulmer og findes og findes alligevel ikke. Lidt ligesom alt muligt andet i løbet af dagen.
Nå, high-flying much.
Så kunne jeg skrive noget om Grand Prix. For vi skal jo altid lige forholde os færdig til diverse samfundsrelevante mener. Og jeg kunne tage en diskussion om, hvorvidt Eurovision er en sangkonkurrence eller en platform for politisk og menneskelig udvikling. Og så noget om, baseret på netop det, folks kommentar om “den bedste sang”, “bare fordi hun har skæg” og sådan noget. Eller noget om, at jeg lidt fortryder, at jeg ikke fik set et show. Fordi det så ud som om, at Danmark for en gangs skyld lavede noget meget cool. Og sådan temmelig frit og afslappet og måske endda lidt modigt og modent og moderne. Måske toppe det af med, at jeg selv var klædt ud som Gry i acrylmalede støvler og frugtfarvefarvet kjole og de der “light amber”-nylonstrømper.
Men jeg gider ikke rigtig. Det er mandag, og jeg er stadig i nattøj. Freelanceliv, hurra.
Til gengæld gjorde jeg en god ting for mig selv lørdag formiddag over tre timers organisk Vesterbrobrunch(!). Jeg lavede et komplet autistskema til mig selv for min arbejdsuge. Det skal hjælpe på deadlines, stress og generelt world peace.
Så jeg må egentlig ikke blogge. Og jeg har jo egentlig heller ikke noget på hjerte. På den måde er det her et skide godt indspark.
Leave a Reply