Liste over lande i verden uden bogstaverne fra makrel (warning: spoiler):
Fiji
Togo
Djibouti
Congo (hvis man ikke tæller Demokratiske Republik med, that is)
Liste over indlæg, jeg havde planlagt, som jeg kom til at hytte væk
Indlægget, der skulle handle om noget photoshop gone wrong fra Se og Hør og nogle udtalelser om mænd og kvinder i etellerandetblad fra blandt andet whathisface fra DR, der vandt Vild med dans og blev kærester med hende, der designer ikkesåpænt tøj, som var så latterligt naive og uintelligente, at jeg lukkede helt ned et øjeblik.
Men altså jeg er kommet til at smide bladet væk. Eller give det videre.
Liste over historier, jeg altid kommer til at trætte folk med – i lang tid
Da jeg mødte den der delfin
Da jeg fangede den der fisk
Min uddannelse
Noget med Brovst
Hvad jeg laver, og hvordan jeg nåede hertil?
Mine forældres café
Hvad jeg mener om børn?*
Byfornyelse
Hvad min kæreste laver…i (mange) detaljer?*
*For the record: Det er som regel noget, folk selv spørger om. For some reason. Så har de sgu også fortjent en lang smøre.
Liste over ting, der gør folk sure
At man skriver (dødsensalvorligt), at man ikke ”orker” folk med grimme hatte, gamle støvler og snowblades (pyh, godt de ikke læser denne blog – kan se, jeg har skrevet noget om fede børn engang)
Festivaller, der laver gode tilbud eller ordninger, som ikke alle får det allerbedste ud af
Scam-annoncering af U2 i Danmark
Liste over ting til aftensmad den anden dag
Salat fra buffet. På 90’er-måden med revet gulerod, agurk, tomat, salat og noget rødbedehejs med tre slags dressing.
Backerbsensuppe. En klar suppe, hvor man putter…sådan nogle Zahara-nuts-agtige ting i.
Stykker af Putenbryst med smørris, champignonsauce og broccoli. Uden broccoli.
Jegvedsimpelthenikkehvaddetvar med æblesnask.
Liste over fede børnelegetøjsting fra dengang, jeg var barn
Bimse. Ham der abetypen i kufferten. Der kunne sutte på sin tommelfinger.
My Little Pony. Jo.
Turtles. Mest klistermærkerne faktisk.
De der velcrotingester, man kastede en tennisbold til. Det var vel starten på Takeshis Castle.
Liste over fede børnebøger fra dengang, jeg var barn
Plet. Bog om hund med pop-up-ting i. På grønlandsk.
Tante Grøn, Brun og Lilla
Paddington
Liste over fedt børne-tv
Stine, Anders og Jeanette i sommerhuset
Red Jobbe
Det der, hvor der var en, der klistrede plakater op på stolper
Lågen i bogen
Bamse
Faktisk (var det egentlig børne-tv?)
ZigZag (same question)
Listen over ting, der undrer mig lige nu
Hvorfor hedder det Dutch, når det hedder Holland eller the Netherlands?
Hvorfor er der så ustyrligt mange hoteller, der forveksler hovedpuder med sandsække?
Hvordan man kan have gået i skole i mindst 10 år og skriver ”vi styre” på Facebook – altså jeg forstår, at den kan smutte for dem, der ikke lige er så skarpe til den slags, men altså – du skal skrive to ord (og ja ja, slap af med ordblindhed og ”du forstod det jo godt alligevel” og ”så har de nok andre kvaliteter” – det er spildt på mig)
Leave a Reply