(altså som jeg i hvert fald lukker ud…generalisering er min ven i nøden)

1. “Jamen, jeg er freelancer, så jeg bestemmer jo selv, hvornår jeg arbejder.”
Lig med: Jeg siger rask væk ja til lægetider/frisørtider/catche-up-aftaler/barselsbesøg/cykelhentning/pakkelevering midt på dagen…hvilket  gør, at jeg aldrig rigtig har tid til at arbejde. Og det er jo sådan set meget convenient.

2. “Et møde? Ja, helt sikkert. Hvad med en frokost?”
Lig med: Altså hvor DU giver, så jeg sparer nogle penge. Og jeg kommer ud.

3. “Jamen, jeg har lavet alt muligt forskelligt. Jeg er meget fleksibel og arbejder inden for mange områder.”
Lig med: Jeg vil gøre hvad som helst for penge. Stik mig en blyant og et papir, så skal jeg skrive svarbreve til alle de vrede mennesker fra Nationen!, så jeg har råd til en ny bestilling fra ASOS.

4. “Nårh ja, men jeg er jo freelancer, så jeg har aldrig rigtig fri – jeg må jo arbejde, når der er arbejde.”
Lig med: Nogle dage ser jeg Kardashians og drikker kaffe hele dagen. Andre dage arbejder jeg som en kuli, uanset om det er weekend, midnat eller helligdag. Der er jo arbejde.

5. “Man må jo prioritere. Nu vil jeg gerne leve sådan her, og så er der jo bare nogle andre områder, jeg sparer på.”
Lig med: Løgn! Overtræk overtræk overtræk.

6. “Er bare enormt glad for den frihed, man har som freelancer.”
Lig med: Jeg sover, når jeg vil. Jeg træner, når jeg vil. Jeg har ingen mødetidspunkter. Jeg har ingen gå-hjem-tidspunkter. Jeg skal ikke ønske ferie. Jeg er luddoven. Til gengæld er der ingen løn den 1.