Så er jeg tilbage i livet. Sådan da. Efter en god lang fraværende ferie. Okay, jeg er stadig temmelig fraværende. Men arbejder på sagen. Forsøger faktisk at lave en 2015-masterplan lige nu, mens jeg sidder og hører Third Ear om at være bange. Symbolsk?
Masterplan er tegnet med lortebrun og har små mindmaps, der ligner en slags biller, og indeholder berigende bevingede noter som “Hvad?”, “Hvor?”, “Plan” og “Palæstina”. Fremragende. Det skal nok blive et kick ass år.

Nå, men vi kan da altid starte året med lidt sædvanlig brok. Måske kommer jeg også en gang til at liste løs over jul og nytår, men lige nu er der mest rester af ting stegt i smør og fornægtelsen af det virkelige liv i mit hoved.

1. Pantmaskiner
Hold kæft, hvor jeg egentlig hader pantmaskiner. Der er så meget nederenhed samlet på ét sted. Det tager, hvad der svarer til en togtur gennem kongeriget at få de skide flasker omsat til fire tokroner, du har fingrene fulde af rester, du ikke engang selv er klar over, du engang havde en ubændig lyst til at hælde ned i sækken, og helvedesmaskinen spytter hveranden flaske lige lukt tilbage i dit halstørklædeindsnørede svedende snøftende ansigt. Og så går den i stykker. H V E R gang. Hveeeeer gang. Og så skal man vente på, at 16-årige Nicklas bliver færdig med at klemme bumser ud foran personalespejlet og kommer hen og sparker den tilbage ind i virkeligheden.
Åh, men altså. (Og ja, jeg ved godt, man kan få hjemløse til at hente det. Jeg ved det godt. Men hvad skal jeg så brokke mig over?).

2. Konsulenttyper, der skaber muligheder og ser løsninger
Folk, der starter en virksomhed og lige skruer en hjemmeside sammen. Men det er ikke det, nej. Det er det, at de så lige skruer en tekst sammen. For det kan enhver da. Og altid med udgangspunkt i devisen “jo større samling af verbalsubstantiver, formelle pseudo-ord og kringlede bagvendte konstellationer på ét sted, jo mere klog lyder jeg”.

Jeg vil fandeme hellere falde på cykel og få styret i øjet end at se på flere “konsulenter” og “din partner” og “x-smed/butler/domptør/ekvillibrist” (og nej, jeg har ikke tænkt mig at feje for egen dør, selvom jeg har brugt både pusher, poet og smed(!), men jeg bliver ved gud også træt af mig selv af og til), der laver “ydelser” med en “helhedsorienteret tilgang” i “øjenhøjde” med “blik for detaljen” og skaber “optimale situationer” og “de bedste løsninger for både dig og mig” helt uden en “skjult agenda”, uden at jeg på noget tidspunkt har fundet ud af, om de er tarmrensere eller kemiingeniører.
Og nævn ikke de engelske oversættelser. Så imploderer jeg.

3. Skandiminimalisme
Kan vi snart få noget andet end skandinavisk minimalisme i blogosfæren og boligmagasinbranchen? Og nej, jeg mener ikke et uha-hvor-er-vi-friske med et lille etnisk touch af et marrokansk tæppe eller “tjuhej-hvor-det-går-her-bor-vi-med-pangfarver” (igen, har selv skrevet den – der bliver ikke fejet på denne adresse i dag). Kunne man for eksempel vise, hvordan folk bor? Jeg er med på, at der nok ikke er skide meget salg eller inspiration i overfyldte garderober, dårlige opbevaringsløsninger, hundetyggede stillebens og børnefingrebegramsede sofapuder, men derfor kan vi da godt dykke ned i sjove kollegieværelser, gamle pensionistboliger og røvsyge rækkehuse og finde finurlige detaljer og personlighed og tips og tricks. Eller skal vi bare allesammen på en the Wave-agtig måde have hvide gulve og et Finn Juhl-bræt med noget stearin, en træabe og kobber i midten af det hele? Og bliver vi stadig inspirerede af det? Egentlig?

Skal vi sige, det var nok galde for nu. Okay. Men så godt nytår.