En slags velkommen tilbage-buket til mig selv…?!
Der er gået knap otte måneder, siden jeg sidst skrev noget her. Otte måneder, hvor jeg liiige skulle finde inspiration og motivation og holde op med at have så travlt og kigge lidt mindre på skærm.
Yes.
Det er ellers ikke, fordi der ikke har være blogtaknemmelige emner i mellemtiden.
Vi har holdt en form for bootcamp i sommerhus med både julefrokost og nytår, hvilket både inkluderede stærke quizzer (hvorfor fanden kunne … og kan … jeg ikke huske, hvad Whitney Houston hedder til efternavn i Bodyguard?!) og selvbestaltet udebar, der på alle måder forstærkede mit ongoing nytårsforsæt om at hele tiden at lære endnu en Østkyst Hustlers-sang udenad (hvad fanden lavede jeg egentlig i 90’erne?).
Vi har fx været en tur i Vietnam, hvor bare ens egen elendige dømmekraft inden for skræddersyet tøj ville være et emne i sig selv.
Vi har været i Trysil, Paris og på Fanø/Ribe/Mandø.
Jeg er startet til yoga og kan konstatere, at jeg 1) stadig er stiv som en fodboldspiller, 2) det er åbenbart et sted, hvor man – badet i sved og presset til det yderste – møder gamle bekendte, man egentlig ikke er på talefod med og 3) det er sygt hårdt (alle tidligere jokes – i hvert fald om poweryoga – er hermed taget tilbage.
Jeg har gået til akupunktur hos Dr. Hao. Easy peasy money, tænker jeg. Altså for hende. Må jeg se dine hænder? Må jeg se din tunge? Nu fyrer jeg 20 nåle ind tilfældige steder i dig og lader dig ligge og stege, hej hej.
Og så har vi … nårh ja … sgu også lavet et barn. Altså det er ikke helt færdigt endnu. Men det skulle det gerne blive inden for halvanden måneds tid. Og dét er sgu et blogvenligt emne, om man vil det eller ej.
juli 19, 2019
Hvor dejligt – tillykke!
juli 19, 2019
Tak!
juli 19, 2019
Velkommen tilbage, du har været savnet. Tillykke med bæbsen.
juli 19, 2019
Tak og tak :-)
juli 20, 2019
Juhu, velkommen tilbage!! Og kæmpe tillykke med den næsten-færdigbagte unge. Den vil jeg glæde mig til at læse mere om!
juli 21, 2019
Tusind tak. Det kommer vi nok ikke helt uden om ;-)
juli 22, 2019
Kæmpe tillykke. Og endnu mere YES, du er tilbage. Jeg har sådan savnet dine skriverier.
God sommer og færdig-bagning.
/Ib
juli 22, 2019
Ej, hvor dejligt at høre. Tak. Og god sommer.
juli 30, 2019
Åhh! Hvor er jeg glad for at du er tilbage. Havde faktisk snart opgivet, men stort tillykke med knopskydningen og held og lykke med med det hele👍
august 3, 2019
Tak og tak :-)