At Designdelicatessen laver et opslag om otte nedsatte Gubi loungestole, og at linket til skidtet så ikke virker, hvorefter man forsøger sig med mails og telefon og Facebook, og dame så skriver på Facebook, at det forstår hun ikke, for det “virker jo her” (verdens værste svar), og at jo, der er flere tilbage….flashforward til tre timer senere, hvor de så ringer til en (ok, det er så den eneste gode ting i den historie) og spørger, hvad man ville, tjekker lageret og kan konstatere, at de allerede var udsolgt, da jeg spurgte på Facebook! Opslaget lader de selvfølgelig ligge på Facebook, så andre også kan bruge deres tid forgæves.
At jeg for to måneder siden skrev til selvsamme biks og spurgte, om man kunne få rabat på netop den stol i forbindelse med deres flytning (vi har nemlig før fået rabat der), og nej, det var der absolut ingen planer om.
At jeg krampagtigt har vadet rundt med hjørnet af en ASOS-pose krøllet sammen i hånden for til sidst at opdage, at den jo faktisk havde et håndtag.
At vores wi-fi i lejligheden er så længe om at forbinde.
At være i Trinitatiskirken til noget kor- og guitarhalløj, hvor man – i øvrigt totalt afslappende (og ungdomsskoleagtigt – sad og lå på madrasser på gulvet, og så bagefter læse denne her artikel (tjek i øvrigt lige Ekstra Bladets flotte Tis-pun).
At skulle se på de der “Tag en kusine/mor/bror/roma, der gør det godt” på Facebook.
Leave a Reply