Snabel-a er et af de ord, som hedder noget sjovt på alle sprog. Eller i hvert fald mange sprog. Fordi det er sådan et ord, som er opkaldt efter noget, det ligner. Som et onomatopoetikon, men i synets og ikke lydens forstand.
Nogle gange har det også et officielt navn, men de er ikke så sjove.
Norsk: Alfakrøll eller krøll-alfa
Tysk: Klammeraffe eller Schweineschwanz (grisehale)
Engelsk: At (som ikke er så sjov) eller trunk-a
Hollandsk: Apenstaartje (abehale)
Italiensk: Chiocciolina (snegl)
Kinesisk: Da Yi Ba A (det langhalede a)
Svensk: Kanelbulle eller snabel-a
Thai: Ai tua yukyu (krybende orm)
Tjekkisk/slovakisk: Savinak (en sammenrullet sild)
Og så er der i øvrigt en masse, hvor det hedder lille and, lille hund og lille kat og den slags.
Bonus: Tidligere i Danmark hed det også data-A eller alfa-a.
pic: IG @funnyfaster
februar 9, 2015
Hvor kommer ordet snabel-a så fra? Hvem har fundet på det?
februar 9, 2015
Åh ja, altså….en sag for triviatirsdag?
februar 9, 2015
Der hvor jeg så bliver udsat for komplet forvirring er når danskere siger at. Sidder som IT supporter, hvor at skrive emails ned gennem telefonen er dagligdag. Det hedder jo altså SNABEL-A! På dansk. Har skrevet ”at” alt for mange gange i stedet for @.
februar 9, 2015
Det virker også en smule smart, ikke?