(det er over to måneder siden, jeg lavede det her indlæg, men så gik jeg ligesom i stå, fordi jeg ikke rigtig kunne huske, hvad jeg mere havde lavet i 2016…nu får I det som en anden Sagrada Familia…måske bygger jeg lidt på, når jeg kommer i tanke om noget)

…hvor jeg simpelthen gik hen og blev gift, sådan helt rigtigt, og nu skal både vænne mig til at sige min mand og til at være sådan en, der har en.

…hvor hele verdens kendisser for min skyld kunne være faldet bort, hvis det havde betydet, at jeg til gengæld kunne beholde min far.

…hvor jeg aldrig nogensinde før har følt så meget tungt, uudløst, knugende, anstrengt, krampagtigt mørke inden i mig selv og samtidig følt glæde og lykke og livet og en helt masse lige nu og her.

…hvor alle de små ting, der i gennem tiden har holdt ens lille patchworktæppe af et liv sammen, bare ligesom smuttede ud af hullerne og efterlod en masse lapper tilbage, der skulle sættes sammen forfra.

…hvor rejserne gik til herlige Mexico, skønne Paris, charmerende Rom, varme Malaga og så lige en smuttur til Luxembourg.

…hvor jeg lærte at plukke en and.

…hvor jeg for første gang (i hvert fald siden noget lilla halløj i 7. klasse) brugte en læbestift.

…hvor jeg var med til at rykke op i Københavnserien i fodbold.

…hvor venneflokken i den grad rykkede på giftermåls- og graviditetsfronten – lidt som blogverdenen faktisk.

…hvor vi tog os sammen til at få lavet vores gulve.

…hvor overboens barn lærte af løbe – frem og tilbage, frem og tilbage.

…hvor jeg købte sådan en vågn-op-lyslampe-ting og aldrig fik den afprøvet.

…hvor jeg fik hørt Springsteen, The Cure, Preoccupations og Flaming Lips.

…hvor jeg fangede idéen med et spaophold.

…hvor min mor købte et sommerhus.

…hvor vi fik erhvervet os blandt andet den fine grønne Beetle-stol, &traditions flotte sofabord og den længe ønskede Light Forest-lampe.

…hvor jeg uden at tøve kan sige, at det har været det absolut værste og bedste år i mit liv.