Viagra

barnlig begejstring på bakken når…

søndag, april 24, 2016 0 0

 

IMG_9996…man får mulighed for at dyste i femkamp om en fesen plasticmedalje.

…man rammer et enkelt 30 pointshul i ‘Chipsspillet’, hvor man altså skal have 600 point for at få en minichipspose.

…det lykkedes at smadre en enkelt (plastic)tallerken i det muntre køkken.

…man får lov at donere 40 kroner til det 80 år gammel træværk af en rutsjebane, der mest af sikrer spænding i form af, om den mon holder.

…når man dinerer på Postgaarden og får selskab af Oberst Hackel, Maude og Misse (blev både mundlam, lidt pinligt berørt og lige så begejstret, som da jeg mødte Mickey Mouse i Disneyland sammen med 300 små børn).

…man i samme ombæring kan få lov at gå rundt i Korsbæk og smide om sig med citater som “Mit tøj!”, “Min afdøde hustru kendte mine følelse for kogt fars” og “Det er ikke, fordi jeg har lyst, men jeg trænger.”

…man både kan få Oreo-is, Dumle-is, Lion-is og After Eight-is (jeg er meget stor fan af at blande is med kage eller chokolade).