Og nej, kopholderen fik jeg ikke lov at beholde længe.

1. Når man endelig tager sig sammen til at få lavet en sommer-/vinter/any season-opstramning af cykelen, konstaterer kloge cykel-spekulanter, at den faktisk også lige mangler et nyt dæk, et nyt støtteben, og at egerne alligevel snart falder ud. Alle sammen. Fra begge hjul. Mindst.
2. Når man så alligevel siger ja til det, fordi man ikke kan overskue andet, selvom man godt ved, man bare burde købe en ny, så sender cykel-spekulanterne efterfølgende en to-tre sms’er om, at den i øvrigt også godt kunne bruge nye bremseklodser, og om man ikke for øvrigt er træt af, at håndtagene falder af?
3. Når man så også siger ja til det, fordi man ikke kan overskue andet og for bare at få sin cykel tilbage, så får man den tilbage, og næste gang man kommer ud til cykelstativet, er den faldet om, er viklet ind i en anden cykel, og alt det, der lige er fikset, er unfikset igen.
4. Når man så har viklet den ud, og skaden faktisk ikke er så slem, begynder det at regne. Og så skyller ens 1500 kr., som cyklen ikke engang har kostet, lige så stille med ud i risten, fordi cyklen, trods firehundrede nye reservedele, nu igen raller som om, den er blevet udstyret med otte pakker brændende rød Cecil.

Nå, men hey, jeg har fået sommerfikset min cykel. Det er super.