Viagra

er faktisk helt ok at…

onsdag, maj 3, 2017 0 0

…at man ikke er sådan en, der skal købe en russebus.

…at Haim kommer med et nyt album til juli. Er så vild med, at de lyder som noget, der er tyve år gammelt, for så kan jeg ligesom også være med på noget nyt.

…at der er to barer i en Twix, så man kan gemme den ene spise den ene lige efter den anden.

…at Justin Trudeau er så cool (så er der da i det mindste en enkelt verdensleder).

…at der kommer Jimmy Eats World på Tinderbox – det skamhørte jeg i mine unge år og havde helt glemt det. Skal godt nok ikke på Tinderbox, men stadig…

…at jeg i weekenden fik kortlagt nærmest hele København på gåben, og at man stadig finder nye listige steder.

…at bukser med vidde er tilbage.

…at billedet på det indlæg var så nederen, at alle omkring nu tænker, jeg har købt verdens skøreste bukser.

…at henvise oftere til Betteridge’s Law (en hvilken som helst rubrik, der slutter med et spørgsmålstegn, kan besvares med ‘nej’) i disse clickbaiting times.

…at min chef ganske ofte kommenterer på, hvor ens klædt han mener, vi (=de kvindelige medarbejdere) er, selvom vi fornærmet protesterer (jf. billede).

…at sidde på bolden og fodre en svane. Dog helst ikke samtidig.