- Jeg skulle ikke i mit konstante behov for originalitet (prinsessefri zone!) have valgt at tolke frit på temaet “helte og skurke” og klædt mig ud som Ray Pruit, for ingen fattede, hvem jeg var. De fleste kiggede skeptisk på mig. Måske også fordi der var lidt “Jytte fra hjemmeplejen” over parykken. Og enkelte valgte simpelthen at spørge, om jeg var Justin Bieber – det må jeg klart være guitaren og græskaret, der ledte dem på det intelligente spor?
- Jeg skulle helt klart ikke have klædt mig ud som en, der krævede, at man havde SÅ meget tøj på, for jeg kan afsløre, at der fredag eftermiddag var pænt varmt i et par jeans, et par Timberland, en langærmet og en flannelskjorte.
- Jeg skulle ikke have forsøgt at balance grønne sure shots på først en af Dr. Octopus’ seks arme og dernæst på min egen skulder. Iført hvid skjorte.
- Jeg skulle ikke have bedt om Hold on SÅ mange gange hos DJ’en (han spillede den aldrig, den røvbanan).
- Jeg skulle ikke have lavet helt så mange David Silver-moves på dansegulvet. I hvert fald ikke der, hvor nogen havde spildt.
- Jeg skulle helt klart ikke have taget et hiv af den der cigarillo, som en eller anden chef væltede udenfor med.
- Jeg skulle 100 procent sikkert ikke have puttet min telefon i brystlommen, gået på toilettet, lænet mig forover og tabt den ned på stengulvet (hvad fanden er pointen egentlig med det der åndssvage panserglas)?
- Jeg skulle nok ikke have taget den sidste Cucumber Collins.