Viagra

jeg har optur over…

tirsdag, juni 6, 2017 0 0

…at det er lykkedes mig at lære at køre ned ad de der stier på trapperne op og ned fra søerne. Men jeg har ikke magtet at køre opad endnu.

…at jeg har en form for udland (hvis man altså tæller Skanderborg med som en slags fantasiland) i kalenderen i hver måned fra maj og til og med oktober.

…at der er sæson for gammeldags isvafler igen. Det er det bedste.

…at jeg har pakket alt vintertøjet væk og nu rent faktisk kan finde ting i min garderobe.

…at det lykkedes mig at være på druk fem dage i træk uden hverken at miste stemmen, have alvorlige tømmermænd eller falde om af alderdom.

…at jeg skal på ferie lige om lidt og kan få lov til at give min niece verdens største badedyr og bruge det selv.

… at kunstfærdige skulpturer også kan bruges til firedobbelte selfies. Art. Is. Now. Yes.

Det er sgu da ok optur, at…

torsdag, oktober 20, 2016 4 0

skaermbillede-2016-10-20-kl-22-19-42

…solen skinnede i dag.

…de sender Familiens Andersens Julehemmelighed i år (tror faktisk, det er på grund af mit spørgsmål fra triviatirsdag her…tror sgu, jeg skriver og siger tak!)

…Netto havde seks flødeboller til en femmer.

…jeg har haft kjole på i dag og kun 450 gange strøget mig selv over røven for at være sikker på, den ikke sad fast i strømpebukserne et eller andet sted.

…jeg lige (endelig!) har bestilt en vinterjakke.

…vi spiller potentiel oprykningskamp på lørdag (på Kløvermarken for de morgenfriske kl. 10.00!!)

…vi har fået nyt, tyndt og lækkert tv, som kan alle de der smarte ting (som jeg ikke har lært endnu).

…min gamle kollega, som jeg ikke har set i hundrede år, lige lister en forsinket bryllupsgave i form af et gavekort til, hvad jeg formoder er pastahimlen, ned i min taske.

…jeg skal arbejde hjemme i morgen (= morgenkåbe og spejlæg) og interviewe den rareste og sejeste Sirius-patrulje-midtjydetype.

…jeg har inviteret mine kolleger på konceptet ‘Brunsviger, bryllupsbilleder, brætspil og bajere’. Det holder sgu da.