Det foregår der:

• Folk beder om billeder af det på, selvom der er billeder af en model med det på.
• Folk beder om billeder af det. Får det. Og svarer ikke tilbage.
• Folk beder om længde på tværs, rundt, diagonalt og vil også lige høre, hvordan den gør sig som tøjkædemateriale. Får svar. Og svarer ikke tilbage.
• Folk spørger om materiale, er-den-stor-eller-lille-i-størrelsen, kan den vaskes, fnulrer den, har den været i nærheden af røg, hvornår, hvordan, hvorfor, hvor har du købt den og 300 andre ting, man umuligt ville kunne få svar på en webshop. Får svar. Og svarer ikke tilbage.
• Folk sender deres telefonnummer. Man skriver. De spørger fornærmet, hvem fanden man er.
• Folk byder. Bliver rykket. Fortryder. Bliver gjort opmærksom på, at bud er bindende. Bliver rasende.
• Folk byder. Bliver rykket. Har ikke penge før næste måned.
• Folk har konsekvent mellem 10 og 150 kroner mindre på Trendsaleskontoen, end tøjet koster.
• Folk byder 40 kr. på Stine Goya og Rag & Bone, der har været b
  rugt to-tre gange.
• Man har sat en lav pris på noget i forvejen helt ok tøj. Folk byder ekstremt meget under. Man går ned i forventning om at handle om det. Folk går 5 kroner op.
• Folk beder om mindstepris, selvom tøjet er prissat. Man opfordrer dem til i stedet at give et bud (eventuelt på baggrund af fastsatte pris, så man kan jo ikke gå helt galt i byen). Folk forsvinder.
• Folk får en mindstepris. Byder 10 kroner under. Man forklarer, hvad en mindstepris er. Folk bliver rasende over, at man gider diskutere 10 kroner. Man gør opmærksom på, at man kunne sige det samme om dem. Folk forsvinder.

Det foregår der (næsten) ikke:

• Man sætter sit tøj til en rimelig pris. Folk ser det, trykker ‘køb nu’, betaler og er glade.

pic: imgur.com/peanutbubbles44