Viagra

jeg bliver altid lidt lammet i godt vejr

mandag, juli 24, 2017 4 0

Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide, at solen skinner. Men jeg bliver altid lidt lammet. Lidt lammet af alt det, man nu kan og burde gøre.

 

Gå ud i haven og sæt dig med en bog. Får det ikke gjort, er for besværligt fra fjerde sal, alt det, der skal slæbes, så skal man tisse, så har man glemt noget.

Gå ud og sæt dig på en trappesten med en kaffe og se på mennesker. Der er ikke plads. Alle andre sidder der. Og der er kø til kaffen.

Gå i Tivoli. For mange mennesker.

Tag i skoven. Hvor er der en skov? Hvordan gør man herinde i byen?

Tag på udflugt til Ordrupgaard, Louisiana, Dragør, til Bakken, i Dyrehaven, til Roskilde Domkirke, til Ystad Saltblogbad, til eteller andet. Jeg kan ikke vælge. Jeg har ikke planlagt det.

Tag ud og spis brunch. Der er ikke plads.

Tag ud og løb i Søndermarken. Jeg gider ikke .

Hop i havnebadet. Hvor er det nu igen?

Tag på picnic i en park. Hvad skal jeg pakke, hvor skal jeg hen, skinner solen stadig, når jeg har fundet ud af, hvad jeg skal pakke?

Tag i Kødbyen. Igen.

Tag på loppemarked. Ja. Men der er også så meget skrammel. Eller for meget godt.

Grill for fa’n. Grill pølser og haloumi og majs og alting. Slæb det hele ned i gården, rens grillen og nyd det. Nyd det så.

Drik hvidvin.

Læg det på Insta.

Gør det.

Udnyt nu det gode vejr. Solen skinner. Skynd dig ud. Ud og nyde det gode vejr. Ud ud ud. Har du ikke været ude i dag? Ej, skynd dig ud.

 

Jeg bliver helt stresset af det pres. Altså af mit eget pres. Og får dårlig samvittighed, når jeg ender med bare at blive på sofaen med Netflix. For nu kom jeg jo ikke ud.

Men hey, så er det heldigt, at der ikke er så meget den slags i øjeblikket. Og så behøver vi vist ikke sige mere om det sommervejr. Sagde hun. Mens hun sad og ventede på, at det stilnede af, så hun kunne komme hjem. Stop. Med at snakke om dig selv i tredjeperson. Det er det, det gør ved en.

om at vejret er en utilregnelig kælling og appen der mangler

søndag, august 21, 2016 2 0

IMG_0811

Lige nu sidder jeg på Le Kaff på Halmtorvet og drikker deres ismocha (det hedder den altså hos dem). Blendet chokoladeis og kaffe, og vi kalder det kaffe og ikke is. Det er en løgn, jeg forstår. Jeg sidder i lange, sorte jeans og sort t-shirt og sorte sneakers. Og her er jo psykopatvarmt. Hvorfor er der INGEN, der fortæller mig sådan noget?

Det er altid sådan noget med:

1) Jeg kigger på yr og ud af vinduet.

2) Det ser ok ud. Folk har ikke jakker på, og jeg kan ane noget sol squeeze sig igennem hist og her.

3) Jeg går ned ad trapperne fra fjerde sal i optimistshorts og top og shades.

4) Det pisser ned og blæser en ond sidevind tre minutter efter.

eller

1) Jeg kigger på yr og ud af vinduet.

2) Det ser sådan lidt lala ud. Folk har jakker på. Der virker gråt. Ingen er ude i gården.

3) Jeg går ned ad trapperne fra fjerde sal i lange bukser, strik og jakke.

4) Alle folk er ude på caféerne (derfor er de ikke i gården) i sommerkjoler, solen hamrer ned, og alle ved det – undtagen mig.

Jeg savner den der app, hvor man tager et billede af sin påklædning hver dag, og så matcher appen den op mod vejret, og så kan man om aftenen rate, om det var for varmt eller koldt. Når man har gjort det nok gange, har man til sidst en statistik, der kan vise dig, hvilken påklædning der passer til hvilket vejr for lige dig. Det er sgu da genialt.

Sådan en “Godmorgen, Louise – i dag skal du nok overveje lange bukser, men en t-shirt og en jakke er til gengæld fint – hvad med den der nye grå, du har købt?”

(Okay, sidstnævnte er vist version 2.0 – Clueless-style, men you get the picture).

Hvem går i gang? Bare stik mig 15%, så er det jeres! Eller en ismocha. Det er også ok. Her er nemlig stadig pissevarmt.