At beslutte, at det er en god idé at gå ned og købe ekstra vodka kl. 2.30 lørdag nat.

At købe mere, der kræver gulv-, hylde- eller vindueskarmplads. Bare lige de næste to måneder. Ikke mindst efter, at ham på billedet flyttede ind i weekenden.

At tænke, det går fint bare lige at se et enkelt afsnit mere, når jeg så overhovedet ikke kan komme op om morgenen.

At tage alt for stramme bukser på om morgen og tænke, at de sikkert giver sig, og det går fint.

At tro, jeg kan nå at gå i bad, vælge tøj, lægge make-up og transportere mig til et mødested på et kvarter.

At sige “modtaget”.