De sidste par dage har jeg været i Tallinn og blandt andet besøgt et forladt fængsel og et forladt skibsværft. Blandt ting jeg kunne konkludere var

at der findes et hotel med værelser, hvor ingen kan finde ud af at slukke den ene lampe, og hvor kun hveranden stikkontakt duer (altid fedt)

at hoteller bare ikke kan lave en god morgenmad – i hvert fald ikke dem, der også kan betales

at jeg fandt dem mere grænseoverskridende at vade rundt i gamle bøger og dokumenter fra et arkiv, der bare væltede rundt på jorden, end jeg gjorde at være i et gammelt, uhyggeligt fængsel med store jerndøre, mørke celler og gamle pipetter og andet skrækfilmsagtigt

at man skal booke sæde A, hvis man flyver i sådan et lille miniputfly med 17 rækker og 3 sæder, for så sidder man helt alene

at hindbærgranité på flydende nitrogen åbenbart er sådan en smagsløgsrenser

at man skal huske at tjekke, hvem folk er, før man for eksempel udtaler sig om…let’s say…bloggere

at svenske bloggere i øvrigt ikke har det det mindste dårligt med at pose med smalle øje og skarpe kindben lige midt i førnævnte bøger

at man godt kunne sætte kursen mod Tallinn en dag, man havde tid, for der var usædvanligt mange listige knejper i kælderrum rundt omkring i byen (så jeg tilfældigvis…da jeg fór vild på vej tilbage til hotellet)