Måske inspireret af alt det krimi-tv, jeg har set, kom jeg til at tænke på:
Hvor langt må man egentlig gå med en fodlænke?
Ikke fordi jeg har planer om at gøre mig i det, men jeg tænkte på: Må man overhovedet gå ud af hjemmet? Eller er det sådan real deal stuearrest? Lidt som det der stødhegn, man engang kunne købe (ulovligt, vist nok) til hunde, så de fik stød, når de gik længere end et vist punkt. Og var det i grunden lettere?
Nå, men turns out, at man ikke er helt låst. Man laver en aftale. Og en aktivitetsplan. Så man må kun forlade bopælen på aftalte tidspunkter.
Det vil sige, at man typisk godt må fx gå på arbejde eller studie, og at man også kan få afsat tid til at købe ind og den slags.
Og så må man ikke drikke alkohol.
Så i virkeligheden er det sådan en teenageagtig straf: Ingen social life. Kun pligter.
februar 28, 2017
Jeg er fan af fodgænger som straf- altså til visse typer af kriminalitet.
Min fætter havde fod lænke på for nogle år siden. Det var ret vild sådan at se hvor meget det begrænser alligevel. Min far mødre han en dag ude at handle, hvor ham ikke kunne stoppe of snakke “for jer skaæ være hjemme om 10 min”. Ligeledes måtte heller ikke se hvem der var der var ved ar smadret hans bil foran hans hus en aftwn- for der var hans frihed indskrænket til i det tidsrum kun at være selve håndvasken.
februar 28, 2017
Sjovt at høre fra nogen, der kender det i praksis. Det kan jeg godt se – det indskrænker alligevel en del. Men det skal det jo selvfølgelig også.