YAY
Kurs mod fjerne kyster. Og nu er de kommet dertil, hvor min rejse startede. Næste gang er der hajer. Det må der være. Hurra.
At elektriker har sørget for, at alle ledninger nu er fjernet fra gulvet. Efter halvandet år på matriklen.
At snakke potentielt job med menneske, der har læst det her indlæg og derfor indleder samtalen med at sige, at han var underholdt af blog, men dog ikke har tænkt sig at tage imod tips om rav. Så er man ligesom igang.
Bodega fredag aften. En af dem, der ikke engang er brun endnu. Stadig rigeligt oplyst. Og fyldt med stamgæster. Heriblandt René, bodegafatter, med meget rød næse og lædervest, spritstiv bodegamutter, der på ingen måde forstår, at Odense kan være en øl, og dame med pænt stort overbid i Iron Maiden-trøje, der under tumult tørt konstaterer “Hvad fa’n blev der af magtbalancen?”
Rødvinsbrandert på den allerbedste måde. Med kloge samtaler og dårlige aftaler.
Første Lauritzkøb. På 120 x 150 cm. Yessir.
NAY
At tage til Dining Week og få serveret forret og hovedret samt to glas vin på under en halv time. Af meget pitchy dame. Det var lidt som en kvægrist. Og en masse kvæg.
At give sig i kast med at bejdse noget. Brunt vel og mærket. Og finde ud af, det ikke sådan lige går af fingrene igen.
Bodega med slåskamp. Mellem coketype, bodegafatter og håndværker-Jørgen, der ikke har tabt i rafling siden ’78. Og applaus fra resten af baren. Inden det altså brød ud igen. Og igen.
Konstant at sætte vasketøj over for så at glemme det i vaskemaskinen, så det alligevel skal vaskes igen. Serijølle?!
pic: fra dyk på Fakarava, Fransk Polynesien
februar 18, 2015
Kurs mod fjerne kyster er et fantastisk program! Uheldigvis missede jeg det igår, så nu glæder jeg mig endnu mere til næste uge.
Det var egentlig godt du sagde det med vasketøjet.. Nu kan jeg jo så sætte vasken over igen og håbe på at Mand når hjem og kan tage det ud igen.
februar 18, 2015
Det er helt fantastisk, men for en, der netop har sejlet rundt der på nøjagtig samme måde, giver det også en voldsom udlængsel!
Og hey vasketøjet – måske er det netop, fordi man regner med, at en anden tager det ud, at det der sker?! :-)
februar 19, 2015
Vi sidder og råwer til fjernsynet (dvs. ipad’en), når vi ser Kurs mod fjerne kyster. Nu er de jo også på vores rejse… og hvorfor må vi ikke se mere af den? Og hvorfor skal vi se så meget af Mikkel i sygt kedelige København? Og hvorfor er der ikke mere fra den lange tur over Stillehavet? Og først og fremmest: HVORFOR ER VI DER IKKE SELV LIGE NU!!
februar 19, 2015
LIGE PRÆCIS! Er virkelig svært at sætte sig ud over sit eget ego, når man ser det der!