er egentlig en ret mærkelig tendens, jeg selv har. Gad vide, om det bare er mig?

Jeg har lidt en tendens til at gemme det bedste til sidst. Eller måske nærmere udsætte noget for enten ikke at risikere for høje forventninger eller for rent faktisk at skrue glæden op.

Det gælder, når jeg spiser slik. Altid det bedste – eller endnu bedre: den bedste kombi – til sidst.

Det kan også godt være, når jeg skal købe noget tøj. Så køber jeg noget, jeg semigerne vil have, for ligesom at bane mig vej hen til det ultimative.

Og når det gælder rejser. Så gemmer jeg på den ultimative. Med alle mulige voksende risici for, at det kun kan blive en skuffelse. I den flotte håndholdte VHS-optagelse, jeg lavede i 2002, da jeg blev student, sagde jeg, at jeg bare skulle til Mexico eller Sydamerika og redde nogle skildpadder. Lige nu er Sydamerika det eneste kontinent, jeg ikke har besøgt (altså på nær det der syd på). Jeg gemmer det, fordi det skal være perfekt.

Jeg gemmer de mest fantastiske støvler, fordi det skal være vildere og få dem. Og jeg gemmer biografslikket, fordi jeg skal overraske (mig selv!) glædeligt.

Problemet er bare, at man når at blive fattig/mæt/gammel. Det er sådan lidt et generelt problem i livet.

Men i det mindste tager jeg da til Mexico om tre uger. Så jeg nærmer mig da.

Om min veninde mon har en hackertype på nakken, der har oprettet en Instagramprofil i nøjagtig hendes navn – eller hun bare selv har været stiv og ikke kan huske, hun har gjort det.

Om hun nu muligvis har meldt sig selv.

Om det går an at sige, at det altid er godt, hvis man har lavet noget, hvor man får nogle minder med fra (vi blev enige om nej, da vi kom i tanke om krigsfange).

Hvad den nyeste kaktus eventuelt kunne hedde (Flemming).

Om min kæreste og jeg har for lidt at tale om, fordi jeg fik en R2-D2 i fødselsdagsgave.

Om hvad der står på vores overskabe (ud over fx fem flasker whiskey, en flaske Malibu, to flasker Bailey’s, en halv flaske Pimm’s, en kasse Ræv og otte flasker champagne står der fx også en flaske Monin med kokossmag).

Om når folk putter de der hårbånd med sløjfer på deres børn (no comments).

Om hvad forskellen på saltlakrids-shots og originale shots egentlig var (og thank god for, vi også lige fik testet det)

Om man som jæger blev lidt forarget over at få forloren hare.

Om alting Star Wars-relateret. Blandt andet at min nisse har givet mig en Star Wars-malebog og Star Wars-strømper. Tak Nisse (og hvis du er min chef, håber jeg egentlig ikke, du læser med her).

…forklaret uber-chauffør om gårsdagens vilde politijagt og til gengæld hørt om hans julefrokost med McDonald’s

…tænkt, jeg lige skulle se lidt Prison Break, da jeg kom hjem i min brandert, for derefter at falde pænt meget i søvn oven i det

…været totalt presset og haft det overvejende dårligt efter en runde vin, øl, dark ‘n’ stormy og shots i Østerbros tvivlsomme natteliv i går

…konstateret, at vi kun havde muggent rugbrød og ingen pasta, som var det eneste, jeg havde lyst til

…besluttet mig for at lave karameller efter denne opskrift, mens jeg så Juleønsket…bare sådan for at være lidt julet

…har mere lavet en form for lakridsfudge

…hængt julepynt op (i god tid of course)

…snakket lidt med R2

…fingeret ved denne her sag, jeg lige har købt

…opdateret min ønskeseddel (som nogle måske har gættet, elsker jeg virkelig lister)

…pakket lillejulaftensgaver ind

…gået forbi Mændenes Hjem, hvor de spillede Everything I do med Bryan Adams for fulde gardiner

…kommet i tanke om dengang, jeg var lille og lavede hjemmelavede gaver til familie og gik meget op i, at de var personlige og derfor brodere et betræk til en tændstiksæske med et glas rødvin og en cigar på til min mor (hallo, er det kommunen…vi har noget mistænksomt her…)

Jeg synes, det er sådan lidt hyggeligt at stemme, faktisk. Så samles hele nabolaget – alle dem, man ikke kender – og står og kø for at give en mening til kende. Jeg står altid og kigger på folk og undres, glædes, overraskes over, hvem det er, der står kvart i ni på Gasværksvejens skole. I år var der en ældre dame, der underholdte køen hele vejen igennem. Og valgfolkene var høflige og overskudsagtige og tilbød at rive min seddel over, så jeg ikke skulle have vanterne af. Og der er slik.

Jeg synes, det er meget fællesskabsagtigt, og jeg får lyst til at invitere allesammen til noget kaffe og brunkager, så vi lige kan finde ud af, hvem vi hinanden egentlig er. Alle os på Vesterbro. Unge jyske tilflyttere, dem, der er vokset op her uden vand, men med rotter, dem, der er frivillige på Reden, dem, der er i Billed-Bladet. Bare sådan for at vide det. Og få lidt perspektiv og lidt relationer i det, man bor midt i.

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er ikke engang sådan en, der hilser på underboen.

Jeg ved heller ikke, hvad pointen er. Men jeg har kaffe og adskillige kalenderlåger, der ikke er åbnet. Og en ny pæn trøje. Og jeg overlevede en politijagt i nat. Så hey.

mere nedladende/haha-hvor-latter-ligt/wtf-agtige over, at…

…Rihanna er sådan en, hvis Instagram hedder @badgalriri….altså alvorligt?! I gymnasiet var der en pige, der havde mailen blegogmystisk@ofir.dk (eller et andet 90’er-agtigt domæne) – hendes liv blev aldrig det samme igen.

…Ricky Gervais egentlig er ret nederen på sociale medier…altså mener the whole Cecil the Lion-gate?! Stop nu. Selv Kattens værn beder dig om at skrue ned.

…min kæreste synger Let it go i badet pt. (sorry, tabte tråden).

At drikke shots på direktørens kontor

At drikke kollega-Pouls hjemmelavede snaps

At spørge sin chef, om han aldrig får lyst til at skifte arbejde

At spørge sin chef om noget som helst

At love at danse med en eller anden type senere for derefter at love at gøre det til sommerfesten i stedet

At finde nissegave-nisse-g-streng frem og tage uden over bukserne cirka 23.30 (til gengæld ret vild med, at det netop var det, min kollega gjorde…så længe det ikke var mig)

At brokke sig hver eneste gang, nogen sætter noget musik på, der er lavet efter 94 (ja, jeg er en af dem)

“Shit, jeg skal seriøst tabe nogle kilo, hvis jeg skal holde ud at se på det spejl.”

“Nå, men det er da ikke så varmt at ligge her.”

“Fuck, det er varmt.”

“Er jeg den eneste, der seriøst drypper, ja, nærmest fosser af sved?”

“Ja, okay, take control of your mind and be here and let go of your though…åh nej, gad vide, om hende bag mig kan se min røv?”

“Jeg skulle aldrig have taget så korte shorts på.”

“Hvorfor sveder hende der med den perfekte hestehale og flade mave, ikke?”

“Jeg skulle aldrig have taget hvide shorts på.”

“Styr nu de der dybe indåndinger…jeg har lige røget for helved’.”

“Venstre, venstre….hvad er nu venstre?”

“Okay, ikke tænke på noget, alle er ens, alle sveder, ingen lægger mærke til hinanden….arhmen, har du overvejet, hvor meget min mave folder, når jeg ligger sådan her?”

“Jeg lærer aldrig at fatte den her hund.”

“Gad vide, om de synes, min tatovering upassende…sådan i den her karma-agtige tilstand….hey, jeg kan se en tatoveret papirsflyver fra den her stilling.”

“Shit, det lyder som om, man snorker, når man skal trække vejret på den her måde.”

“Hey, snorker hende ved siden af egentlig?”

“Er vi snart ved den der med det glade barn, så jeg kan komme i bad?”

Pige på cirka 11 år:

“Nej, mor, jeg synes faktisk bare, vi skal købe de her få ting her og så køre til en anden butik og købe moules, som jeg kan lave…”

Samme pige:

“Mangler vi egentlig sild, mor?”

Pige på cirka 25 med høretelefoner i:

“NEJ, mor, jeg skal ikke bruge en Kvicklykjole. Jeg har MASSER af tøj.”