Dagens triviaspørgsmål kommer fra min chef, Kristoffer:

Hvorfor i alverden producerer Stiga BÅDE græsslåmaskiner og bordtennisudstyr – og er kendt for begge dele?

Jeg tænkte, det nok var noget med en historie, hvor Stiga først lavede græsslåmaskiner og så blev slået sammen med et andet firma, som lavede sportsudstyr og i den dur. Men nej. Faktisk ikke.

1934: Stig Hjelmquist stifter virksomheden, der i første omgang ikke hedder Stiga. Forretningskonceptet hed “newsworthy products of good design and good quality, with advertising that is better than our competitors.”

1938: Bordtennishalløj kommer ind som produkt. Og gør Stiga verdensberømt. Som nu hedder Stigma.

1943: Stigma samarbejder med Sveriges bordtennisforbund og udvikler Sverige til en fremragende bordtennisnation.

1949: Stigma bliver til Stiga.

1954: Stig Hjelmquist importerer  de første motoriserede græsslåmaskiner. I slutningen af 50’erne sælger han allerede havetraktorer. Det bliver Stigas største succes.

1981: Stiga inddeles i sport, have og våben.

Siden er der faktisk sket noget merging og noget. Men det var altså ikke grunden. Grunden var faktisk bare, at der var en fyr på 23 år, der gerne ville lave kvalitetsprodukter i godt design. Og var pænt ligeglad med, om det var til indendørssport eller udendørshobby.

Hvorfor hedder det hytteost?

Hytteost er et surmælksprodukt og er oprindeligt et forsøg på at finde noget at lave af sur mælk. For eksempel når man var fattig amerikansk nybygger. Der boede ude i ingenting i små hytter. Og sådan kom det til at hedde cottage cheese.

Hvorfor hedder det vandpolo?

Det skal jeg sige dig. Sporten har såmænd fået sit navn fra den tidlige amerikanske variant, hvor man sad på tønder og slog til bolden med en stav (næsten) som i almindelig polo. Først senere blev det i England til en rugbylignende og sidenhen håndboldagtig sport.

PART I

Hvorfor hedder det der ret så meget omtalte canadiske utroskabssite Ashley Madison?

Hvem er hun? En grundlægger? En første affære? The one that got away?

Næh, langt mindre spændende. Ashley og Madison er to af de mest populære pigenavne til børn i dag, og de to kombinerede grundlæggeren altså og gjorde til en slags fiktiv indehaver i et forsøg på at tiltrække kvinder.

Bonus: Ja, jeg har skrevet til Victoria Milan. Hence “Part I”. Er der nogen, der ved det? Bare sådan?

Han er ikke helt appelsinfri. 

Det giver jo ingen mening. Eller gør det?

Der er uenighed om, hvor udtrykket stammer fra.

I en slangordbog fra 1957 gættes der på, at det kommer fra appelsinsaftfri, og at saft skulle henvise til spiritus.

Andre mener, at det stammer fra forbudstiden, hvor alkohol var forbudt, men gærede frugter til gengæld ikke var. Appelsiner er særligt gode til at gære og give en berusende effekt, og udtrykket skulle været op stået i Norge.

Andre igen mener, at det er en henvisning til det eksotiske og magiske – og deraf berusende, fordi appelsin har sit navn fra Apfel Sina (kinesisk æble) før 1900-tallet, hvor Kina opfattedes som særligt eksotisk og mystisk.

Og nu, nu er det bare et – måske udgående – farudtryk. Som i øvrigt altid er benægtende.

Hvad sker der med syltetøj, værktøj, legetøj, køretøj, bentøj, fyrtøj, sølvtøj og hvad har vi?

I dag bruger man kun “tøj” om beklædning, men oprindeligt betød det “noget, der er fremstillet”, og i middelalderen fik det også betydning af “redskab” eller “udstyr”.

Altså er det et middel til befordring som i “køretøj” og “bentøj”, udstyr i “fyrtøj” og “værktøj”, en form for materiale i “sølvtøj” og “lertøj”, fremstillede ting som “syltetøj” og samlinger af gentande/materiale som “køkkentøj” og “sytøj”.

Bonus: Lidt uden for kategori findes “utøj”. Fedt udtryk egentlig.

kilde:ordnet.dk

Hvorfor hedder det prosit?

Det er præsens konjunktion af prodesse, som på latin betyder ‘gavne’. Altså ‘måtte det gavne’.

Nys blev tidligere tolket som et varsel, og derfor forsøgte man med ‘prosit’ at gøre det til et godt varsel. Easy peasy.

Hvorfor hedder det skrabeæg?

Det hedder skrabeæg, må man formode, fordi de høns, der lægger dem, modsat burhøns, går i flok i et hus med noget sand eller tørv, de kan hakke og skrabe i. Ikke meget, bevares. Slet ikke nok. En tredjedel af deres areal for at være præcis. Og de er ni høns per kvadratmeter.

Bonus: Burhøns skulle fra 2012 have lidt bedre vilkår med en rede og et sandbad. I deres bur, vel og mærket. Men kan vi ikke bare blive enige om, at det er lige meget, om det er bur- eller skrabe – det er ikke de fedeste omstændigheder at være dyr under.

Dyrenes Beskyttelse har lavet en oversigt her. Og ellers er der noget, der hedder noget så funky som eggsite.

I de sidste dages anledning:

Hvorfor hedder det pinse?

Ordet ”pinse” kommer af det græske ord ”pentekosté”, som betyder haltredsindstyvende, hvilket referer til dag nr. 50 efter påske.

Og hvorfor hedder det så halvtreds – den fik vi afklaret her.

I skal ikke snydes, selvom jeg var i transit et sted mellem Mallorca, Düsseldorf og København det meste af i går.

Hvorfor hedder det Wi-Fi?

Faktisk er Wi-Fi et trademark ejet af the Wi-Fi Alliance (non-profit organisation, der promoverer Wi-Fi og certificerer produkterne). The Wi-Fi Alliance betalte firmaet Interbrand Corporation for at finde på et navn, der var lidt mere mundret end ‘IEEE 802.11b Direct Sequence’. Eftersom Wi-Fi er et trademark, skal man faktisk også leve op til visse parametre for at kunne kalde sit produkt for Wi-Fi – og for at kunne benytte det kendte Wi-Fi-logo, som også tilhører alliancen. Om det altid er tilfældet, er en anden sag.
Udtrykket kommer naturligvis af ‘wireless’ og er et ordspil på hi-fi. Det er set kommercielt brugt i august 1999.

Bonus: Wi-Fi-stavemåden er altså ikke bare vores retskrivning. Det er også den eneste måde, som the Wi-Fi Alliance godkender.

kilde:wiki