Hvorfor kalder man det flute på dansk, når det hedder baguette på dansk?

Jeg startede min 1. december med en Kinder-chokolade. Så er man jo godt i gang. Det næste, der skete, var, at en cyklist råbte af mig på Istedgade. Så bliver man lidt træt. Fremme på arbejdet var der surprise tre-mands-band og croissanter for at ønske glædelig jul. Så kan man lidt igen.

I weekenden overvejede jeg, hvorfor et flute mon hed flute, når det på fransk betyder fløjte og i stedet hedder baguette. Forklaringen var ikke så spændende, men I får den alligevel.

Faktisk er det kun de store brød, der hedder baguettes. De små kuvertbrød hedder flute…netop fordi de er små og aflange. Og så har vi altså bare forsimplet eller glemt at følge med i franskmændenes regler.

Hvorfor hedder det forloren skildpadde?

På sin vis giver det jo sig selv, men jeg var alligevel i tvivl om, om navnet blot kom fra, at det lignede skildpadde eller en anden historie. Derfor:

Forloren skildpadde kommer fra England og er en suppe fra midten af 1700-tallet, der var en kopi af den dyre grøn skildpaddesuppe – altså suppe på rigtig skildpaddekød. Dette er stadig en delikatesse i nogle lande. Forloren skildpadde består ofte af hjerne og kød fra organer, gerne kalvehoved og kalvetæer, for at imitere konsistensen og smagen af rigtig skildpadde.

Bonus:
Frøken Jensens Kogebog fra 1901 foreskriver, at forloren skilpadde laves på kalvehoved. Tungen saltes og koges 3 til 4 timer og flås, mens den er lun, skæres i små tern og kommes i skilpadden. Hjernen blandes med spinat og laves til små, grønne boller.

Hvorfor snakker man om højre og venstre i politik?

Det stammer fra England i 1500-tallet, hvor medlemmer af underhuset mødtes til debat. Tilhængere af kongens politik satte sig til højre for ordførerens stol, mens modstandere satte sig til venstre. Alle havde front mod hinanden.

Efter den franske revolution i 1789 begyndte franskmændene at gøre det samme med de revolutionære il venstre og kongens støtter til højre. Ingen var organiseret i partier som sådan, så pressen kaldte dem blot højre og venstre. Senere var opdelingen så almindelig, at de franske partier selv inkorporerede højre og venstre i deres partinavne.

I Danmark opstod partiet Venstre i 1870 som opposition til godsejernes magt, mens regeringens støtter blev til Højre omkring 1881.

Hvorfor bliver man gråhåret?

Der er faktisk en del teorier omkring det her. Men så vidt jeg lige kan finde frem til i min sparsomme research, er den nyeste overbevisning, at det simpelthen handler om brintoverilte.

Håret skulle rent faktisk have sit eget personlige blegningsprodukt, en slags brintoverilte, som hårrødderne selv danner. Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og mere slidte, ophobes brintoverilten i dem, og den begynder at blokere for produktionen af melamin, som er det, der giver håret farve.

Bonusinfo: Engang i 8. klasse skulle vi undersøge “et eller andet” i klassen. De fleste drenge spurgte intelligente spørgsmål som “Findes der UFO’er?”, og jeg var hende den trælse, der irettesattene påpegede, at det ikke var et spørgsmål, man kunne svare på, da der i sagens natur fandtes “uidentificerede flyvende objekter”. (Der må kastes op her). Nå, men jeg satte mig for at undersøge, hvorfor man blev gråhåret. Jeg fik en engelsk professor i røret og blev temmelig skrækslagen (havde og har til dels stadig en form for telefonskræk) og fik blot registreret noget med, at han sagde, at de elektriske impulser i håret standsede. Så det tog jeg for gode vare og skrev ned som mit svar.

Hvorfor snakker man om, at de kongelige har blåt blod i årerne?

Den generelle teroi handler om, at de aristokratiske familier blev blege, fordi de altid var indenfor. Derfor kunne man tydeligere se deres blodkar og dermed den blå farve gennem den lyse hud.

Mere specifikt mener man, at udtrykket stammer fra Spanien, hvor der engang var en konflikt mellem de kristne kongedømmer og de muslimske erobrere, maurerne (vi er ude i noget Robin Hood her, skulle jeg mene). Blodets renhed blev meget vigtig i de kristne adelsslægter, da en lys hud med synlige blodårer blev et tegn på, at man ikke var beslægtet med (de mørke) maurer.

Nårh ja, det er simpelt i dag. Eller i hvert fald simpelt at finde svar på. Men det gik op for mig den anden dag, da jeg sagde noget om de syv verdenshave, at jeg egentlig ikke vidste, hvad det dækkede over. Så det kommer her.

Hvad er de syv verdenshave?

De syv verdenshave er, hvad man tidligere kaldte Det Nordlige Ishav, Det Sydlige Ishav, Det Nordlige Stillehav, Det Sydlige Stillehav, Det Nordlige Atlanterhav, Det Sydlige Atlanterhav og Det Indiske Ocean.

Rent geografisk er der kun tre have: Stillehave, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Men man betragter ofte, på grund af fysiske forhold, visse områder i havene som selvstændige oceaner, som for eksempel Det Arktiske Ocean, der tidligere hed det Det Nordlige Ishav.

Bonus: Betegnelsen er gammel og blev brugt af sømænd, indtil Rudyard Kipling brugte den i 1896 og gjorde den kendt uden for sømændskredse.

Hvorfor hedder at blive slået til lirekassemand?

Måske er det bare mig, men jeg undrer mig over udtrykket, fordi jeg ikke som sådan forbinder lirekassemænd med krøblinge, men mere med vagabondtyper. Måske til nøds tiggere.

Men udtrykket dækker altså også over invalide. Og det gør det blandt andet, fordi mange af de danske krigsveteraner fra 1864 erhvervede sig som lirekassemænd, hvor de gik rundt med hatten i hånden og spillede og tiggede penge. Og de var jo, ja, ofte krøblinge og invalide.

Derfor: Ikke fedt at blive slået til lirekassemand.

pic: IG stavrum74

Hvem opfandt klaphatten?

Den danske version blev til i 1981. Den blev lavet af multikunstneren Peter Wendelboe og var ikke beregnet på landsholdet. Derimod var den lavet i et væld af farver. I 1982 udformede Rene Sørensen en rød-hvid udgave i forbindelse med en opgave på Handelshøjskolen i København, og i 1984, under EM, tog han patent på “klappehatten”, som den hed.

I VM i 1986 blev klaphatten populær blandt roligans.

Bonus: Svenskerne har også en, men ifølge Wikipedia er forlægget til denne en klaphat fra et afsnit af tv-serien Cheers (eller Sams Bar) fra 1985.

pic: spademanns

Hvorfor hedder det at jaywalke, når man går over vejen, uden der er grønt lys?

Det kommer, sjovt nok, af jay + walk. Walk giver sig selv, men jay derimod er ikke så åbenlyst. Man kunne tro, at det handler om det J, man ofte kommer til at gå i for at komme uden om biler. Men nej.

En ‘jay’ er en uerfaren person. I starten af 1900-tallet var det endda et andet ord for en bondeknold, der ikke så ofte kom til byen, og som blev opfattet som lidt smådum og naiv. Og absolut en, der ikke kunne finde ud af at navigere mellem andre fodgængere og fartglade biler.

Bonus: Ordet er første gang noteret i Oxford English Dictionary i 1917.