Hvorfor hedder det danskvand?
Det er formodentlig opstået som en modsætnign til “svensk sodavand” eller bare “svensk vand”, som var mineralvand med rød farve, altså rød sodavand.
Svensk sodavand har ikke overlevet, men det har danskvand.
Bonus: Den 25. juni 1932 skriver Berlingske Tidende “Citronsodavand, Sportsbrus og den almindelige “danske” Vand”
Bonus bonus: Tidligere brugte vi også “vichyvand”, som er det svenske ord for danskvand.
Kilde: dr.dk
Og nej, det er ikke den der med fire sæder bag i og to foran og seks plus seks er 12, og så er klokken 13 i England og så videre. Men sådan lidt mere reelt.
Hvorfor er brandbiler røde?
Der er, som med så meget andet, ikke noget endegyldigt svar. Men der er nogle teorier. Cialis for men from Italy http://www.associazionebottesini.com/tadalafil.html, know more about Tadalafil.
En er, at det oprindeligt var frivillige uden så mange penge, der udgjorde brandvæsenet, og at rød var den billigste maling at benytte.
En anden er ligeledes, at brandvæsenet bestod af frivillige, men at de frivillige byerne imellem kæmpede om prestige, og at rød derimod var den dyreste maling, og at den derfor blev brugt til show-off.
En tredje teori er, at brandbiler er røde, for at de skal skille sig ud i bybilledet, hvor Ford i starten af 1900-tallet kun tilbød sorte biler. Nogle forskere er dog imod den idé, eftersom gul ville skille sig mere ud, især om aftenen.
Bonus: I dag er langt fra alle brandbiler verden over røde.
pic: IG @jglad84
Hvorfor hedder det en fis i en hornlygte?
En hornlygte er en mindre lygte med sider af horn. Inden i brugte man tællelys, som ikke giver ret meget lys fra sig. Tidligere kaldte man tællelys for fis, og deraf udtrykket ‘fis i en hornlygte’ om noget, der ikke rigtig er noget.
Bonus: Tællelys er et lys fremstillet af talg-fedtet fra et får. Det var før stearinens tid.
En veninde kom med denne overvejelse den anden dag:
Hvorfor bruger man ikke altid bare Panodil Zapp, når der er det samme i, men de er hurtigere end almindelig Panodil?
Og ja, hvorfor gør man egentlig ikke bare det?
Først læste jeg mig frem til, at man anbefaler Zapp til akutte smerter og almindelig Panodil til kroniske lidelser. Jeg spurgte så en dame, der kalder sig Regulatory Affairs Associate (aha!) hos noget, der hedder GSK. En Panodildame, for short. Hun sagde det samme og uddybede med, at man jo ved kroniske smerter ikke havde lige så akut behov for smertelindring – derfor anbefalede man i de tilfælde almindelige Panodil. Og så var der en tilføjelse: Zapp indeholder natrium, og man skal derfor være forsigtig over for folk med for eksempel hjertesygdom eller på saltfattig kur.
Jeg var stadig lidt puzzled. Ud over det med natrium virker det jo som om, at Zapp altid ville give mere mening at tage. Men svaret lyder lidt som om, man kun bør tage det, hvis det virkelig er akut. Fordi det er mere usundt…eller hvad?
Jeg prøvede at spørge igen.
“Det er altid en afvejning af behov og patientgruppe. Vores anbefaling af, hvornår Panodil Zapp og Panodil 500 mg bør anvendes, er ud fra en overordnet betragtning,” fik jeg så at vide, og “patienter med kroniske smerte vil ofte være ældre og have andre lidelser, som gør, at et øget natrium indtag ikke er ønskværdigt.”
Aha. Blev jeg klogere? Lidt, måske. Der var i hvert fald en grund til, at de almindelige stadig fandtes. Til folk, der ikke bør få natrium. Men den generelle sondring mellem kronisk og akut forstår jeg ikke. Og generelt lyder det jo til, at de almindelige nu burde være et marginaliseret produkt, men det er ikke mit indtryk.
Nogen, der er kloge på det smertelindringsverdenen?
Og husk nu ALTID at vurdere det i samråd med din læge, som jeg også fik pointeret. Yes yes.
Hvorfor klør det ?
(altså sådan på helt almindelige steder på en helt almindelig dag, e’ å’)
“Om vinteren tørrer overhuden ud og laver revner, som klør.”
“Når man bliver ældre, bliver huden dårligere til at opretholde vandbalancen, så der klør man også mere, fordi huden er tør.”
“Tøjet sidder forkert eller er af et materiale, som irriterer.”
Der er en masse forskellige bud på, hvad der er umiddelbar årsag til kløen. Men det er jo ikke rigtig noget svar på, hvorfor de her ting gør, at man finder anledning til lige præcis at kradse sig i huden. Den revner, jo jo, men hvorfor betyder det, at man skal kradse i den?
Man ved det simplethen ikke helt. Man ved, at det er noget med, at nervecellerne bliver stimuleret. Blandt andet af det stof, som bliver udskilt som reaktion som insektbid. Så klør vi for at fjerne synderen eller for at erstatte kløen med let smerte – beskeden om smerte følger nemlig stort set samme nervebane som kløe.
For et par år siden fandt amerikanske forskere ud af, at vi endda måske har særlige nerveceller for kløe. Hvis det holder stik, taler det for, at kløe har en mere betydningsfuld rolle i forhold til overlevelse og ikke blot et biprodukt af smerte.
Nogle siger endda, at kløe er en mekanisme skabt af evolutionen, der skal holde uønskede ting væk fra huden.
Bonus: “Hvorfor klør det?” var blandt de ti mest googlede spørgsmål i 2013.
pic: IG @daaseallan
Hvorfor hedder det en kolbøtte?
Det kommer fra fransk “culbute”, som betyder bagdel + snuble. Der har endda været et ord, der hed at kulbutere.
Ordet er dog vist også blevet påvirket af ‘kuld’ som i ‘omkuld’ og ‘bøtte’ – noget med, det på jysk hed at ‘bukke hoved aa kol’. Eller noget.
kilde: ods
pic:
Hvorfor forkorter man ‘number’ med No. på engelsk, og hvorfor bruger man # til at vise nummer?
No. kommer fra numero på latin. Bum, færdig.
Hashtagget, som egentlig hedder the pound sign eller the number sign, kommer fra et forsøg på at forkorte pund – altså den primære vægtbetegnlse. Først til lb. (for libra, som på latin betyder vægt). Dernæst udviklede man et bestemt symbol med en linje gennem lb, så l (lille l) ikke blev forvekslet med 1 (et) i den digitale verden. Det så sådan ud ℔ og hed “L B bar symbol”. Til sidst blev symbolet, for at gøre tingene lettere, reduceret til to horisontale streger over to skråstreger. Og så er vi altså ved at være ret tæt på hashtagget #.
Med tiden blev det en angivelse for alle numre og ikke bare for vægt. Især i USA. I UK bruger man stadig No. en del og har jo også et andet tegn for pund, nemlig £.
Bonus: £ kommer af L – kort for “libra”.
Hvorfor får man modermærker?
De fleste fødes uden modermærker og får dem i løbet af livet. Nogle har dem dog fra starten. Men alle kan få flere i løbet af livet.
Modermærker består af celler, der ophober farvestoffet melanin – det stof, man også bliver brun i huden af efter solbadning. De er en del af det store netværk af pigmentceller der beskytter vores hud mod solen. Det sker ved, at pigmentet lægger sig foran hudens celler i den nederste del af overhuden.
Om modermærker dukker op, og hvor mange der dukker op, er et spørgsmål om dels medfødte egenskaber og dels hvor meget ultraviolet lys, man bliver udsat for (dog siger videnskab.dk, at man ikke kan få flere modermærker af at være i solen).
Bonus: Antallet af modermærker stiger op til omkring 30-40 års-alderen, og så falder det igen. Modermærker forsvinder ved, at cellerne synker ned i huden.
Bonus bonus: Asiaters modermærker ser helt anderledes ud end hvides.
(Jeg er på skiferie og havde ikke nok tankevirksomhed/tid/intelligens/mojo efter en uge på det der nye arbejde til at lave syv originale indlæg til jer. Derfor får I nu en omgang genudsendelser – det er alligevel de færreste, der var med i starten)
Hvorfor rødmer man?
Det stammer måske tilbage fra vores tid på abeniveau. Dengang havde vi brug for at rødme som et signal. Men jo mere, vi har lært at tale, jo mindre behøver vi at skifte farve og den slags for at kommunikere følelser. Så med udviklingen er det mere eller mindre forsvundet.
Det er lidt det samme som ved dyr, der rejser hårene, spreder fjerene eller skifter farve for at signalere fare, dominans eller noget tredje. Hos mennesker er det næsten væk, men hos nogle er det bedre bevaret end hos andre.
Rent fysiologisk skyldes rødmen, at den nerve, der hedder grænsestrengen, er hyperaktiv. Den styrer nemlig blodgennemstrømingen i huden i ansigtet.
Bonusinfo: Du kan blive opereret for rødmen.
Kilde: Speciallæge Lars Ladegaard fra H.C. Andersen klinikken i Odense/b.dk
pic: IG @michaelgill92
Hvorfor hedder det Google?
Historien fortæller, at en af grundlæggerne – og nuværende CEO – Larry Page og nogle klassekammerater fra Stanford over et whiteboard brainede på et godt navn til Pages nye firma. En af vennerne, Sean Anderson, foreslår “googolplex”, og Page forkorter det straks til googol, som er den matematiske term for 1 efterfulgt af 100 nuller. Anderson staver desværre bare ikke skidegodt, så han tjekker altså, om google.com er ledigt. Det er det. Og Page kan lide det, kan han – også i sin nye form – og inden for få timer er google.com registreret.
Bonusinfo: Googolplex er 10 i googol’ne. Altså 10 x googol (som altså er 1 + 100 nuller).
kilde: techhive.com