Viagra

jeg elsker at der er varmt men…

søndag, april 22, 2018 0 0

Jeg kan ikke finde pæne shorts. Eller i virkeligheden kan jeg bare ikke få shorts til at fungere. Eller nederdel. Jeg er ret meget til lange bukser + t-shirt + jakke, og den temperatur må der faktisk gerne være hele tiden.

Jeg føler konstant, at jeg burde være nede i gården og lytte til en eller anden klog podcast/sidde på et trappetrin med en latte eller et glas rosé/picnicce på Amager Fælled/få prøvet det der havnebad, jeg aldrig har prøvet/gå ud og lære at blive bedre til at jonglere (med fødderne, bevares)/alt andet end at se serier indenfor.

Jeg synes, det er et kæmpe projekt at gå ned i gården med tæppe, drikkelse, computer og alt muligt hejs, og så skal man tisse og har glemt noget og kan i øvrigt ikke se noget på computerskærmen.

Jeg får det åndssvagt varmt, når jeg skal løbe i det her vejr (se bare den ørkenstrækning fra Fælleden på billedet!). Og det bliver faktisk ikke bedre af, at jeg skal løbe igennem folk, der gør alt ovenstående.

Jeg synes, grillmad er lidt overvurderet.

Jeg har ingen altan.

Jeg kan virkelig godt lide mine vinterjakker.

Jeg ved ikke, hvor fa’n jeg skal pakke alt vintertøjet hen. Det fylder jo åndssvagt meget alt det strik.

Jeg synes altid, der er enten røvkoldt eller røvvarmt i lejligheden.

Jeg fornemmer, at det er mindre populært at spiste sammenkogte retter.

Jeg kan lugte min brændte hud.

 

Men et er nu alligevel rart. Og man kan have solbriller på.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *